Lån af lokaler

Se her hvilke lokaler de enkelte biblioteker råder over.

Næstved Bibliotek

Næstved Bibliotek råder over Salen. Salen kan lånes/lejes af foreninger og folkeoplysningsforbund til arrangementer, kurser og mødevirksomhed i dag- og aftentimer efter de regler, der fremgår af Næstved Kommunes taktstoversigt.

For at booke Salen skal du udfylde denne blanket og sende den til bibliotekssalen@naestved.dk. Hvis du har spørgsmål angående booking af Salen, kan du ringe på tlf. 5588 5588 mandag til onsdag kl. 9-15, torsdag kl. 9-17 og fredag kl. 9-13. 

Du kan også booke et studierum, som kan rumme 4 personer. Det er gratis at låne studierummet, og det kan benyttes i bibliotekets betjente åbningstid.

Book studierummet på Næstved Bibliotek her

Fensmark Bibliotek

Biblioteket har en mødesal, som kan benyttes af foreninger i Næstved Kommune. Der er plads til 24 personer ved cafeopstilling og 30 ved foredragsopstilling. 
Udstyr: Tavle, projektor og lærred. Der er adgang til kaffemaskine og service mv. i bibliotekets køkken.

Aftenmøder skal være afsluttet senest kl. 21.30 mandag-torsdag og senest kl. 16.30 fredag-søndag. Du kan booke mødesalen i 1-3 timer. 

Book mødelokale på Fensmark Bibliotek her

Fuglebjerg Bibliotek

Der er 2 studielokaler på 1. sal med henholdsvis 1 og 2 arbejdspladser. De er indrettet med skrivebord, whiteboard, computer med netadgang og adgang til printer. Der er også mulighed for at booke et stort mødelokale med storskærm og whiteboard. I lokalet kan der være 30 personer ved opstilling med stolerækker og 25 personer ved bordopsætning. Derudover er der indrettet et mødelokale uden teknisk udstyr, men med mulighed for brug af whiteboard, med plads til 8 personer. De kan benyttes af alle borgere.

Aftenmøder skal være afsluttet senest kl. 21.30 mandag-torsdag og senest kl. 16.30 fredag-søndag.

Biblioteket råder også over et ”Fortællerum”. Her findes en lille scene, en fortællerstol og podier. Der er plads til 20 – 25 børn eller ca. 12 voksne.

Book på Fuglebjerg Bibliotek her

Glumsø Bibliotek

I Borgerstuen er der plads til 8 personer. Du kan selv booke Borgerstuen. Aftenmøder skal være afsluttet senest kl. 21.30 mandag-torsdag og senest kl. 16.30 fredag-søndag.

Book Borgerstuen på Glumsø Bibliotek her

Korskilde Bibliotek

Bibliotekets Multirum kan benyttes af privatpersoner og foreninger i nærområdet. Det kan bookes til møder og arrangementer. Der er mulighed for afskærmning med foldevæg. 
Udstyr: Scenepodie, projektor, lydanlæg og Smartboard. Mulighed for at tilslutte pc og Mac (kræver VGA-adapter). Kapacitet: 30 personer ved bordopstilling. 30 personer ved stoleopstilling.

Du kan booke mødelokalet i op til 4 timer pr. dag. Aftenmøder skal være afsluttet senest kl. 21.30 mandag-torsdag og senest kl. 16.30 fredag-søndag.

OBS! Hvis du har booket Multirummet i den selvbetjente åbningstid, skal du bruge dit sundhedskort samt pinkode for at åbne døren til biblioteket. Du skal altså være oprettet som låner for at kunne bruge Multirummet i den selvbetjente åbningstid. 

Book multirum på Korskilde Bibliotek her