Appen Biblioteket

Næstved Bibliotek og Borgerservice tilbyder appen "Biblioteket", som giver dig nem adgang til alverdens materialer.

Appen samler hele dit bibliotek på din smartphone eller tablet. Her kan du søge, reservere, låne, se din lånerstatus, forny dine lån og få hjælp til at huske, hvornår du skal aflevere dine materialer. Hvis du har fået en bøde, kan du let og hurtigt betale den med MobilePay. Du kan også se de seneste nyheder fra biblioteket og læse om vores arrangementer.

Appen med det mundrette navn "Biblioteket" har et moderne og brugervenligt design, og funktionerne er fleksible og intuitive i brug. Du kan søge på tværs af fysiske og digitale materialer og let hoppe videre til for eksempel eReolen eller Litteratursiden.

Scan & Lån direkte på din telefon

Med appen "Biblioteket" kan du scanne og låne materialer helt uden at benytte en af bibliotekets udlånsautomater. Her kan du se, hvordan du gør.

Bliv inspireret

Appen er spækket med inspiration og formidling. Du finder hylder med inspiration indenfor skiftende emner eller kategorier som Nye romaner for voksne, Biografier og erindringer, Klassikere, Læs højt for dit barn, Ny musik og meget mere. Når du finder noget godt, kan du lægge det på din personlige huskeliste til senere, hvis du ikke straks vil bestille det hjem.

Når du henter appen i App Store eller Google Play, skal du først vælge Næstved Bibliotek og Borgerservice. Derefter kan du vælge at logge ind og få det fulde udbytte af appens funktioner. Login til appen er dit CPR- eller lånernummer og din bibliotekspinkode.

God fornøjelse med appen - som gør det let at nå biblioteket!