Bogautomat

Næstved Bibliotek og Borgerservice har en bogautomat, der er placeret ved Græshoppebroen i Karrebæksminde. Automaten er et selvbetjent minibibliotek, hvor du kan låne og aflevere bøger.

Karrebæksminde Bogautomat

Næstved Havn og Næstved Bibliotek og Borgerservice har i fællesskab opstillet en bogautomat, der skal dække biblioteksbehovet for indbyggerne i Karrebæksminde-området og de mange feriegæster. Bogautomaten er placeret i en lille tilbygning på klapbroen i Karrebæksminde. Døren ind til bogautomaten er åben fra kl. 8-22. 

Sådan bruger du bogautomaten

Alle registrerede lånere kan benytte bogautomaten. Hvis du ikke er låner endnu, kan du - hvis du er fyldt 13 år og har MitID - oprette dig her.

Det er let at benytte automaten: du logger på med sundhedskort eller cpr-nr. og din bibliotekspinkode. Du åbner skabet, vælger dine bøger, tager dem ud og lukker døren. Skabet registrerer, hvad du låner og afleverer, ved hjælp af chip. Du kan ikke bestille materialer til afhentning i automaten. Automaten indeholder kun bøger; ikke spil, film eller musik.

Tjek altid din kvittering, når du har lånt eller afleveret noget i automaten. Så er du sikker på, at dine lån er registreret korrekt.

Oplever du problemer, må du gerne sende en mail til bibikt@naestved.dk