

Om dette arrangement
Vi Nørder: Verdens Bedste Tegneserier med Jakob Stegelmann
Denne aften vil Jakob Stegelmann fortælle om verdens bedste tegneserier… eller måske snarere: Verdens bedste ukendte tegneserier. Stegelmann dykker nemlig ned i nogle af sine yndlingstegneserier blandt dem, der i dag er glemte.
Der er sket meget i tegneserieverdenen siden de første avisstriber i 1800-tallet, og Jakob Stegelmann vil tage os på en rejse gennem tiden med udgangspunkt i glemte perler og mere generelt kunstartens udvikling fra populært massemedie til de moderne, og måske mere, ’elitære’ grafiske romaner’.
Så hvis du er en stor tegneserielæser, eller måske bare godt kunne tænke dig at lære mere om denne fantastiske kunstform, så skynd dig at købe billet! Glæd dig til halvanden times fascinerende foredrag og spørgsmål med kongen af tegneserieformidling og alskens andre nørderier.
Om Vi Nørder
”Vi Nørder” er overskriften på en række arrangementer og en podcast fra Næstved Bibliotek. Idéen er, at vi hver gang kaster os over et emne, som vi ”nørder” ud fra en ofte lidt skæv vinkel, og at man som deltager får og gerne deler fascinerende viden, man ikke anede man manglede!
Efterårets andet Vi nørder-arrangement er den 21. september med Mette Mortensen fra Alene i vildmarken, hvor vi skal nørde i naturen. Læs mere her.
Podcasten kan høres på Spotify og lignende platforme. Du finder den ved at søge på ”Vi Nørder”.