Gode bøger om tid
Georgi Gospodinov – Tidsskjul
Måske du kender følelsen? Tiden går stærkt, og pludselig går den så stærkt, at man ikke helt føler sig hjemme i sin egen nutid. Ville det hele ikke være nemmere, hvis det bare var det samme fantastiske årti for altid? Det årti hvor alle de gode film udkom. Det årti hvor man fandt kærligheden. Det årti hvor man følte at hele verdenen var foran en, og man kunne erobre den på lige den måde man havde lyst. Den følelse er udgangspunktet for den bulgarske forfatter Georgi Gospodinovs seneste roman Tidsskjul.
Det starter som såkaldte fortidsklinikker for demensramte og andre med hukommelsesbesvær, hvor hele rum og lejligheder indrettes som var de taget ud af fortiden. Men den følelse af nostalgi og tryghed er så besnærende, at man pludselig kan få adgang til rum tilpasset lige det årti man husker mest positivt, og derfra er vejen lagt til verdenspolitiske beslutninger om at lade fortidens gyldne årtier gentage.
Som i Gospodinovs andre romaner sker der virkelig mange ting på mange planer, og det kan hurtigt komme til at føles lidt syret eller uoverskueligt, men på en eller anden måde formår han at skabe en virkelig vedkommende og hverdagsfilosofisk satire, der føles både ekstremt relevant, vanvittig og let genkendelig.
Georgi Gospodinov er en af de store europæiske forfattere lige nu, hvilket han cementerede ved at vinde Den internationale bookerpris tidligere i år. Tidsskjul er hans tredje roman.
Ian McEwan – Soning
Tiden læger alle sår er et velkendt udtryk med diskutabel sandhedsværdi. Tidens indvirkning på både sår, soning og sandheden udfoldes i denne roman gennem fire nedslag i det 20. århundrede. Alt sammen med udgangspunkt i en enkelt dag på et engelsk overklasselandsted.
I Soning møder vi Briony Tallis første gang som 13-årig på en varm sommerdag i 1935. Hun er den yngste datter i en rig familie, og fantasifulde Briony udspionerer sin storesøster, der er hjemme fra Cambridge Universitet sammen med den fattigere nabodreng, der har fået sin uddannelse finansieret af Tallis-familien. Briony ser noget hun ikke skulle have set, og heller ikke helt forstår, hvilket får vidtrækkende konsekvenser.
Soning er for mig at se en mesterlig udforskning af spændet mellem sandhed og den subjektive opfattelse af virkeligheden vi alle sammen foretager hele tiden. McEwan bruger tid som det gennemgående virkemiddel til at vise karakterernes ændrede opfattelse af virkeligheden. Men romanen viser, i hvert fald for denne læser, i lige så høj grad læserens ændrede opfattelse af virkeligheden over tid, hvilket åbnede et, for mig, andet syn på forholdet mellem sandhed og subjektivitet både i fiktion og den virkelige verden.
Soning udkom i 2001 til stor ros, og den ligeledes anbefalelsesværdige filmatisering fra 2007, med britiske stjernefrø som Saoirse Ronan, James McAvoy og Keira Knightley i hovedrollerne, blev nomineret til 7 Oscarstatuetter.
H. G. Wells – Tidsmaskinen
Når man skal anbefale bøger om tid hører der næsten en historie om tidsrejser til. Selv når man snakker om tidsrejser, kan det desuden være en god ide at starte med begyndelsen, og derfor anbefaler jeg Tidsmaskinen af H.G Wells. Denne lange novelle, eller novella, udkom i 1895 og bliver normalt anerkendt som den første populære fortælling der beskæftiger sig med tidsrejser og første brug af ordet tidsmaskine (time machine).
Historien starter i Wells nutid, hvor den tidsrejsende (sådan omtales han udelukkende) underholder sit ugentlige middagsselskab med ideen om at rejse i tiden og viser dem den tidsmaskine han arbejder på. Ingen tror på ham, men alligevel lykkes det den tidsrejsende at rejse frem i tiden på dagen hvor næste uges middagsselskab starter. Efter begyndervanskeligheder ender han i år 802.701, hvor naturen blomstrer, men mennesket har udviklet sig til to racer, der på hver deres måde har videreført dårlige karakteristika fra sin forfader. Herfra går rejsen både ind i dette mærkværdige samfund, men også en tur til verdens ende, og så skal den tidsrejsende lige sørge for ikke at komme for sent til sit middagsselskab.
Ligesom Orwells 1984, Le Guins Mørkets venstre hånd og andre senere fortællinger om en fremtid, kan Tidsmaskinen læses som en kritik af sin egen nutid. Således er Tidsmaskinen, udover at være et sjovt gæt på hvad fremtiden rummer, et spændende sammensurium af tanker om klasse, privilegier og hvad det vil sige at være menneske. På den måde formår den altså at være relevant, selvom den har næsten 130 år på bagen.
Tidsmaskinen var H. G. Wells første større udgivelse, og den blev efterfulgt af andre sci-fi-klassikere som Den usynlige mand og Klodernes kamp. Han formåede at blive nomineret til nobelprisen i litteratur hele 4 gange, dog uden at vinde den.