

Om dette arrangement
Fællesspisning på B-spis - Fortid
Fortid, nutid og fremtid
Dette efterår kan du komme på en kulturel og gastronomisk rejse i fortid, nutid og fremtid, når restaurant B-spis og Næstved Bibliotek og Borgerservice endnu engang inviterer til 3 fællesspisninger i B-spis’ hyggelige lokaler.
Vi byder velkommen til en ny omgang Fællesspisning på Restaurant B-spis. Dette arrangement handler om fortid, når vi får besøg af madhistoriker Bettina Buhl-Blæsild fra Det Grønne Museum, Madens Hus. Foredraget kommer bag om måltidets kulturhistorie i Danmark – råvarerne, tilberedningen og serveringen gennem tiderne. Vi skal i køkkenet, i haven, på marken og selvfølgelig skal vi have et spændende kig på de ældste danske kogebøger.
Bettina er forfatter til talrige artikler om den danske madhistorie og til bøgerne ”Historien om danskernes mad i 15.000 år”, ”Danskernes småkager – et småkageleksikon”, ”Sovs skal der til – opskrifter og historie”, ”Badehotellets kogebog”, ”Rug og rugbrød”, ”Æbler - klassiske opskrifter og fortællinger fra den danske madhistorie”, samt en madhistorisk bogserie for børn. Bettina bidrager som madhistorisk konsulent på mange projekter og til tv- og radioprogrammer omhandlende mad. Hun er idémager og kreativ udvikler til flere madhistoriske udstillinger og events og er desuden en ivrig foredragsholder. I forbindelse med tv-serien Badehotellet bidrager Bettina med køkkenhistorisk viden og ideer til menuer og tilberedninger.
I samarbejde med køkkenchef Simon Langkjær er der sammensat en lækker 3-retters menu til aftenen, som tager os tilbage i tiden og lader os opleve forskellige tilgange til råvarer og mad. Simon er kreativ og lægger sit eget tvist på menuen.
Prisen for arrangementet er 525,- kr. Med det får man et spændende foredrag, 3 retter fra B-Spis, 1 glas vin/vand/øl og vi slutter af med en kop kaffe/te.
Der er mulighed for at tilkøbe drikkevarer undervejs.
Hold øje med hjemmesiden for offentliggørelse af menuen.
Obs: bemærk at billetterne er i salg fra d. 1. september kl. 12:00.
---
Læs også om vores fællesspisning på B-spis om Nutid: https://www.naesbib.dk/arrangementer/foredrag/faellesspisning-paa-b-spis...
Læs også om vores fællesspisning på B-spis om Fremtid: https://www.naesbib.dk/arrangementer/andet/faellesspisning-paa-b-spis-fr...