Menneskelig robot foto Possessed Photography for Unsplash
Menneskelig robot foto Possessed Photography for Unsplash
Mennesker vs Maskiner logo

Mennesker vs Maskiner

04.04.22
I maj, april og juni kan du på bibliotekerne i Næstved Kommune, på Facebook, Instagram og her på hjemmesiden blive klogere på sci fi, robotter, racerbiler og på maskinernes indflydelse på vores dagligdag, når vi dykker ned i temaet Mennesker vs Maskiner.

I dag er maskinerne en indgroet del af ethvert menneskes liv. Alligevel tænker vi sjældent over, hvordan maskinerne påvirker vores tilværelse. Det vil vi ændre på i de kommende måneder, hvor vi inviterer dig indenfor til en sand kavalkade af videnskabelige, benzininducerede og bevidsthedsudvidende arrangementer. Alt sammen for at fin-tune din hjernemaskine. Læs med her og få en smagsprøve på, hvad du har i vente og se, hvor du løbende skal holde dig opdateret.

I dag er vi mennesker næsten uadskillelig fra maskinerne, der har flettet sig ind i næsten enhver tænkelig del af vores liv. Maskinerne er blevet en så indgroet del af livet, at vi dårligt bemærker dem eller stiller spørgsmål til dem – gør du? 

Vi tager snakken – om menneskerne og maskinerne – på Næstved Bibliotek og Borgerservice i løbet af april, maj og juni måned 2022. Her vil du kunne gå på opdagelse i skiftende udstillinger og deltage i foredrag, som undersøger forskellige facetter af forholdet mellem maskinerne og os mennesker. 

Der vil være noget for enhver smag; for nysgerrige børn og deres familier, dem med stærke holdninger og alle jer, der ikke kan få nok af science fiction-romaner.   

Følg med på vores Facebook-, Instagram- og hjemmeside, hvor vi løbende vil annoncere forskellige foredrag, formidle den nyeste og mest spændende litteratur om maskinernes verden og dele interessante indsigter med jer! Her er et udpluk af de arrangementer, du kan glæde dig til:

Formel 1 - før, nu og i fremtiden
Hvem eller hvad er vigtigst i Formel 1: racerkøreren eller racerbilen? Det vil journalist, forfatter og omvandrende Formel 1-leksikon Peter Nygaard forsøge at svare på den 16. maj på Næstved Bibliotek til årets 4. "Vi Nørder"-arrangement. Peter Nygaard vil desuden fortælle om tragiske ulykker, store dramaer, fantastiske triumfer og mange andre interessante historier om motorsportens kongeklasse. Læs mere om arrangementet og køb billet her. 

Forskningens døgn: lær om computerkemi og nanoteknologi
I uge 17 kan du lære meget mere om computere til Forskningens Døgn, hvor forskere og undervisere fra flere af landets universiteter formidler forskning inden for hhv. nanoteknologi og computerkemi. Den 25. april kan du blive klogere på, hvordan bidraget fra computersimuleringer i eksperimentel kemi vokser sig stadigt større. Og den 27. april kan du komme til foredrag om nanoteknologi og se eksempler på, hvor man bruger nanomaterialer og hvordan de bliver udviklet. Du kan allerede nu booke billet til arrangementerne om computerkemi og nanoteknologi.

Kom på rumsafari
Den 26. paril kan du tage med på en svimlende opdagelsesrejse ud i universet og høre om nogle af de meget anderledes verdener som findes milliarder af kilometer borte. Billetter til kan bookes her.

Nørd med om de gode gamle computer- og konsolspil
I juni måned afholdes sæsonens sidste arrangement i ”Vi Nørder”-regi. Her vil lokale computerspilsentusiaster fra ”Spilsamlingen” i Næstved sprede glæde og nostalgiske smil på publikums læber, når de står for et oplæg om fascinationen ved retro-computerspil. Der bliver oveni købet mulighed for selv at prøve nogle af de omtalte spil. 

Forfatterforedrag med den danske sci fi-forfatter Boris Hansen
D. 25. maj får vi besøg af Boris Hansen, der kommer og fortæller om sin imponerede YA-roman 'Den usynlige krig'. Boris Hansen vil desuden fortælle lidt om processen med at skrive og opfinde en maskine, der kan rejse ind i bøger. 

Robotter og genbrug for de mindste
D. 4. juni kan de mindste lærer at lave små robotter af brugte bøger og andre genbrugsdimser i vores kreativ workshop om 3D robotcollager.