Er kunstig intelligens menneskehedens redning eller vores undergang?
Credit til Possessed Photography @possessedphotography

Robotterne kommer! Eller er de her allerede?

Er vi mennesker ved at skabe instrumentet for vores egen undergang, ligesom en vis Doctor Frankenstein gjorde? Eller vil kunstig intelligens være en gave der forbedrer verden?

Vi lever i en spændende tid hvor mere og mere af vores liv bliver overtaget af AI – Artificial Intelligence, eller kunstig intelligens som man siger på dansk. Nogen kalder det dystopisk, mens andre ser flere og flere muligheder for at gøre livet nemmere og bedre for alle mennesker.

Hvad der tidligere blev set som ren science fiction er i dag virkelighed – eller føles som tæt på at være det. Selvkørende biler er måske ikke langt fra at blive noget alle kan eje, mens den generelle computer også bliver mere og mere intelligent og kan overtage flere og flere opgaver. Men hvornår bliver det uforsvarligt for mennesket at lege skaber? Forstår vi for alvor de kræfter vi eksperimenterer med, når vi forsøger at skabe kunstig intelligens?

Dette er et scenarie som science fiction-litteraturen har behandlet og advaret os mod, lige siden teknologien tog sin spæde begyndelse og endda tidligere. Mary Shelleys berømte klassiker ”Frankenstein” fra 1818 omhandler en menneskeskabt intelligens der gør oprør mod sin skaber. Dette tema er der blevet bygget videre på i talløse Science Fiction-historier siden.

Fra Science fiction til virkelighed

Men hvis maskinerne er så farlige hvordan kontrollerer vi dem så? Det har Science Fiction-genren også prøvet at give svar på. Isaac Asimov, en pioner indenfor genren, formulerede fx de 3 robotlove tilbage i 1942.

De tre love skulle sikre at kunstige intelligenser aldrig ville kunne gøre et menneske fortræd. Men selv i Isaac Asimovs egen litteratur var de tre love ikke nok til at beskytte mennesker. Du kan bl.a. læse om de tre love I Isaac Asimovs novellesamling ”I, Robot”, der stadig er relevant den dag i dag.

Men én ting er hvad science fiction-litteraturen siger – hvad med den reelle forskning?

Selvom det ikke handler direkte om AI, så kan du blive lidt klogere på moderne computere ved at komme til Næstved Biblioteks arrangement om ”Computerkemi – når den fysiske kemi bruger simuleringer”. Her kan du lære om den nyeste forskning indenfor hvordan den moderne brug af computersimuleringer og teoretisk kemi er med til at gøre moderne computere bedre – bl.a. ved at forbedre maskinlæring, som er det stadie af kunstig intelligens hvor vi er nu. Foredraget er en del af Forskningens Døgn. Du kan læse mere om arrangementet her:

https://www.naesbib.dk/arrangementer/foredrag/computerkemi-naar-den-fysiske-kemi-bruger-simuleringer

Fra computerkemi til nanoteknologi

2 dage efter foredraget om computerkemi følger en ligeså spændende aften. Her skal vi høre om nanoteknologi – hvordan teknologien fungerer og hvordan teknologien vil kunne blive implementeret til at forbedre menneskehedens teknologiske kunden. Det bliver helt sikkert spændende at høre mere om hvor nanoteknologien bærer os hen og hvad den har af betydning overfor de udfordringer som vi står overfor, fra de helt store problemer som klimakrisen, til de helt små problemer, som hvordan kan vi gøre computerchips endnu mindre. Dette arrangement er også en del af forskningens døgn. Du kan læse mere om det her:

https://www.naesbib.dk/arrangementer/foredrag/nanoteknologi-en-tur-i-maskinrummet

De teknologiske fremskridt indenfor maskinlæring og kunstig intelligens er et virkeligt spændende emne, hvor ingen endnu har de definitive svar. Men der er blevet givet masser af spændende bud på hvad fremtiden kan bringe, både i Science Fiction-litteraturen og faglitteraturen. Hvis du vil læse mere om kunstig intelligens følger også her en række anbefalinger af bøger om emnet.