Tema

Tema: Monstre

Her kan du blive klogere på det temaet monstre.

Af Redaktionen

Tags

Monstre

Vi møder monstre i litteraturen, på film og i andre medier som skræmmende, uhyggelige skabninger, der bringer gys og uhygge. Men vi kan også have dem tæt inde på livet i overført betydning - som afhængighed, depression eller på anden vis. Alt dét og meget mere kan du følge med i, når vi dykker ned i temaet på hjemmesiden, på Facebook, på Instagram og selvfølgelig på bibliotekerne.

Vores tema spænder denne gang meget vidt. Fra de helt håndgribelige, skræmmende monstre vi kender fra fiktionens verden til de abstrakte, indre monstre vi hver især kan tumle med i dagligdagen. Fællesnævneren er at temaet undersøger vores frygt for monstre og de negative træk, vi har en tendens til at lade vores opfattelse af dem tage form af.

Udover at være dystert og uhyggeligt, er temaet også en fascinerende og oplagt mulighed for at tænke nærmere over, hvorfor ’monstre’ i bred forstand ikke kun har en fremtrædende rolle i populærkulturen, men også umærkeligt ofte er et dystert bagtæppe i de problemstillinger og samfundsspørgsmål, der optager os. 

Tænk f.eks. over, hvilke negative historier du møder i mediebilledet. Klimakatastrofer, krig, unge i mistrivsel, stigende bandekriminalitet og lignende beskrives som fænomener ofte på en sådan måde, at du næsten kan se dem tårne sig truende op foran dig. Som skræmmende, mørke monstre, vi i fællesskab skal undgå og afværge.