Foto: Grand Prix Photo
Foto: Grand Prix Photo

Om dette arrangement

Tid
19:00 - 21:00
Pris
50 kr.
Bibliotek
For hvem?

Vi nørder #4 – Formel 1 gennem tiden med Peter Nygaard

Foredrag om motorsportens kongeklasse – i går, i dag og i morgen

Journalist, forfatter og omvandrende Formel 1-leksikon Peter Nygaard gæster Næstved Bibliotek med et spændende foredrag om Formel 1. Her vil han fortælle om sportens historie – fra at være en niche-sport, da VM-serien blev grundlagt i 1950, til i dag, hvor kun Sommer OL og fodbold-VM har større tilskuer- og TV-interesse.

Udover at fortælle anekdoter fra alverdens Formel 1-baner vil Peter Nygaard også stille nogle af de mere kontroversielle spørgsmål om Formel 1. Har Formel 1 overhovedet en fremtid? Hvordan påvirker sporten klimaet? Har racer-teknikken relevans for fremtidens gadebiler? Og hvad er egentlig vigtigst? Køreren eller bilen? Mennesket eller maskinen?

Om Peter Nygaard
Få danskere (om nogen overhovedet) ved mere om Formel 1 end Peter Nygaard. Han er international motorsportsjournalist og skriver for en lang række danske og udenlandske medier og er også kendt fra kommentator-jobs på TV. I pitten kender han alle og enhver – og de kender ham.

Siden 1982 har Peter Nygaard overværet mere end 600 Formel 1-løb. Han har fulgt sporten på nærmeste hold, og oplevet både tragiske ulykker, store dramaer og fantastiske triumfer. Den store indsigt i motorsportens kongeklasse har Peter Nygaard også nedfældet i flere bøger. Han har bl.a. skrevet bøgerne ”Formel 1: legender, tragedier, triumfer”, ”Formel 1 mod alle odds: danske Formel 1-kørere fra Tom Belsø til Kevin Magnussen” og ”Formel 1 fra A-Z : alt om Kevin Magnussens sport”.

Foredraget er nummer 4 i rækken ”Vi Nørder” hvor vi hver gang kaster os over et emne, som vi ”nørder” ud fra en lidt skæv vinkel, hvor du som deltager får og gerne deler fascinerende viden som du ikke anede at du manglede! Billetprisen er 50 kroner.