Hænder holder hjerte , foto: Colourbox
Hænder holder hjerte , foto: Colourbox

Vi fejrer kærligheden i Børnebiblioteket

11.01.24
Hvis du vil mærke kærlighed, så skal du komme på biblioteket de næste måneder.

Temaet på biblioteket lige nu er kærlighed, og der er jo alle grunde til at fejre kærlighed. Denne artikel vil fokusere på kærlighed i børnehøjde. Dette kunne være: kærlighed til familie, kærlighed til venner, kærlighed til kæledyr o.lign., og vi har, i perioden, flere arrangementer og aktiviteter på Næstved bibliotek som vil omhandle kærlighed.

Lørdag d. 27. januar får Næstved Bibliotek besøg af Emilie Melgaard Jacobsen som er kvinden bag Tjugga universet. Emilie har udgivet adskillige bøger om Natbjørnen Tjugga (godnathistorier). Der er ligeledes udgivet en Tjugga App (lydmeditation), designet plakater, udviklet sovebamser, natlamper osv. Alt sammen for at skabe et trygt og roligt miljø for børn. 

Arrangementet med Emilie og Tjugga er for børn, fra 4 år, sammen med en voksen. Arrangementet er gratis, men der skal bookes billet her
Alle bøgerne om Natbjørnen Tjugga kan lånes på biblioteket. Arrangementet d. 27. januar kommer til at omhandle ”Natbjørnen Tjugga & venskabskagen” (2022)
 

I de kommende måneder vil flere af vores aktiviteter handle om kærlighed. Det er bla. højtlæsning om kærlighed, ”film og fortælling” om kærlighed til bedsteforældre samt højtlæsning og aktiviteter om kærlighed til venner. Se dage og tidspunkter på www.naesbib.dk

Der findes flere fine billedbøger som handler om kærlighed til netop bedsteforældre. Bøgerne handler om det stærke bånd børn har til deres bedsteforældre. En kærlighed der er stor på tværs af generationer.

”Min farmor er den største” (2021) af Franziska Höllbacher. Dette er en fin billedbog om pigen, der fortæller om sin meget store farmor, som hun laver mange sjove og hyggelige ting med. Det viser sig, at Farmor skal være så stor for at have plads til sit store hjerte.

”Den længste og stærkeste tråd” (2020) af Inbal Leitner. En lille pige skal flytte langt væk fra sin farmor, og det bekymrer hende, men det hjælper at tale med farmor.

”En dag med dig”(2022) af Patricia Toht. Billedbog fortalt fra barnets synsvinkel med kort rimet tekst. Det er en fin billedbog som udstråler varme og kærlighed.

I vinterferien skal vi selvfølgelig fejre kærligheden i stor stil. Du kan både lave en kærlighedsgave, komme i lære som Amor og lave din egen hjertemosaik. Du kan desuden dyrke din kærlighed til LEGO. Se hele programmet for vinterferien på www.naesbib.dk , så tag din bedste ven i hånden og kom på biblioteket i vinterferien.

Netop kærligheden til bedste venner er vidt beskrevet i børnelitteraturen. Vi kender alle sammen de klassiske historier om vennerne Mor Muh og krage eller Peddersen og Findus, men der bliver hele tiden udgivet nye fine historier om venskab.

I billedbogen: ”Min bedste bedsteven” (2023) af Olivier Tallec, går egernet en tur i skoven og finder en bedsteven: svampen Pok. Egernet er overbevist om at man kun kan have én bedsteven, men da Momo og Gynter dukker op, hygger de sig alle fire, så måske kan man godt have flere bedstevenner.
 

I 2023 kom samtalebogen: ”Skal vi lege?: en bog om venskab” af Pauline Oud. Denne billedbog lægger op til gode samtaler om hvad det vil sige at være en god ven. Hvordan kan man støtte sin ven, hvordan kan man hjælpe og hvad betyder det at være loyal? Undervejs præsenteres forskellige typer af venskaber og sociale relationer.

I billedbogen: ”Må jeg være med” (2023) af Lisa Sheehan, berøres et helt klassisk emne som forskelligheder og det at være anderledes. For hvorfor kan det være svært at få venner når man er anderledes? og skal man ændre sig for at passe ind i fællesskabet? I ”Må jeg være med”, er det dragen Danny, der så gerne vil være med, men dyrene i skoven er bange for ham fordi han er en stor drage. Danny tænker, at det nok bliver bedre hvis han klæder sig ud som en anden, men er det bedre?

Herunder finder du flere bøger som handler om kærlighed. 

Vi ses i børnebiblioteket
 

Emne
Materialer
GennemseGennemse
  • Billedbog

Hej, Kramløse Knud

Af David Melling (2014)
Billedbog. Den kærlige bjørn, Kramløse Knud, elsker at kramme, lege, spise og læse med sine venner. Følg Knuds dag og...
Læs mere
GennemseGennemse
  • Billedbog

Max vil kysse!

Af Martin Baltscheit (2018)
Billedbog. Gorillaen Max er vild med at kysse, og en dag møder han en, han virkelig gerne vil kysse
Læs mere
GennemseGennemse
  • Billedbog

Bella & hendes venner

Af Anne Sofie Sternberg, Eva Sanz (2023)
Bella og hendes venner bor i Enhjørningebyen og i Enhjørningebyen er det vigtigt at være en god ven. Sød papbilledbog...
Læs mere
GennemseGennemse
  • Billedbog

Åge & Elo bliver venner

Af Pia Ryding (f. 1967) (2023)
Eleonora, der rigtigt hedder Elo, starter på Kålormestuen. Elo er også vild med dinosaurusser. Elo og Åge leger samme...
Læs mere
GennemseGennemse
  • Billedbog

Bjørn vil ikke dele!

Af Lorna Scobie (2023)
Skøn og humoristisk billedbog om, hvor svært det kan være at dele, når man er en sulten bjørn, der snart skal i vinte...
Læs mere
GennemseGennemse
  • Billedbog

Den store bog om venskaber

Af Felicity Brooks, Mar Ferrero (2022)
Hvad er en god ven? Hvordan kan jeg få venner? Hvad gør man, hvis man bliver uvenner? Billedbog om venskaber for børn...
Læs mere
GennemseGennemse
  • Billedbog

Jeg elsker dig, som du er

Af Ron van Maurik (2022)
Pindsvin og Mus er bedste venner - men vil Mus hellere have en ven, der ikke stikker? Billedbog for børn på 3 år og op
Læs mere