Vores Natur-samarbejde

I denne uge og de følgende fem uger samarbejder DR og bibliotekerne om temaet "Vores natur".

Så du første afsnit af DRs nye forrygende naturserie "Vilde, vidunderlige Danmark" i søndags? Den er bare én af mange initiativer i temasamarbejdet "Vores natur" mellem DR og bibliotekerne, som løber af stabelen de følgende uger.

Vilde, vidunderlige natur
Lars Mikkelsen lægger stemme til serien "Vilde, vidunderlige Danmark" om de små, store og til tider overraskende dramaer, der udspiller sig i vores danske natur. Hver episode har fokus på et særligt levested for dyr - skoven, søer og vandløb, det åbne land, havet og kysterne samt byen. Første afsnit handlede om skovens dyr - glæd dig til på søndag, hvor det handler om livet i havet og ved kysterne.

De mindste har også fået deres helt egen serie - "Vilde, vidunderlige dyr". Det er i alt 40 små afsnit, som bliver sendt på både DR Ramasjang og DRTV.

Læs mere om de to serier her

Bibliotekets aktiviteter
Pga. corona-situationen, så er mange af de planlagte arrangementer på biblioteket desværre udskudt eller helt aflyst. Vi vil i stedet sætte fokus på emnet via vores digitale kanaler - vores hjemmeside, på Facebook og på Instagram.

Hold øje med "Vores natur" i den kommende tid!

Vores natur - temasamarbejde mellem DR og bibliotekerne
Vores natur - temasamarbejde mellem DR og bibliotekerne
Af Anonym (ikke efterprøvet)
14.04.20
Emne