4 piger står i mark Foto: Unsplash
4 piger står i mark Foto: Unsplash

Tweens og kærligheden

13.03.24
Kærlighed kan være en svær og voldsom ting for både store og små, og derfor må vi ikke glemme de 9-12 årige når vi taler udfordringer og gode oplevelser med kærligheden.

Lørdag d. 2. marts havde vi, på Næstved Bibliotek, besøg af Sabine Lemire og Rasmus Bregnhøi, som er skaberne af den meget populære serie, tegneserien: Mira.

Allerede i første bog hvor vi møder Mira: ”Mira” (2017) kæmper den ca. 10-11 årige Mira med kærligheden. Har hun overhovedet lyst til at få en kæreste og være med i kærlighedsklubben? Hvorfor kan hun ikke bare være venner med Louis ligesom hun altid har været? Og disse er jo virkelig gode spørgsmål, som er værd at stille sig selv i overgangen mellem barn og teenager, og måske er det i litteraturen du kan finde svar på disse spørgsmål.

I ”jeg ved alt om kærlighed” af Katrine Skovgaard (2019) møder vi Anton som er en stille dreng. Han har ikke rigtig nogen venner, men er tilfreds med at passe dyrene på gården hvor han bor med sin familie. En dag flytter Antons kusine Klara med sine forældre ind på gården. Klara er meget udadvendt, og hun vil gerne hurtigt have venner og også en kæreste. Anton har svært ved at sige nej og bliver derfor hurtigt involveret i Klaras planer bla. en blog om kærlighed og en brevkasse. Kan Anton mon finde sig til rette i dette ”nye” liv?

”Jeg ved alt om kærlighed” er en bog i bogserien ”Sommerfugleserien” Det er en serie som består af adskillige uafhængige bøger af forskellige forfattere. Fælles for bøgerne i Sommerfugleserien er, at de alle omhandler kærlighed, kærester, venskab og de problemer man kan møde i livet som tween.  

Josefine møder den allerførste kærlighed i ”Den magiske sommer” af Sara Ejersbo (2020). Hun har fået lov til at tilbringe sommeren hos sin faster ved Vesterhavet. Josefine får job i fasterens iskiosk, og så møder hun en sød lokal fyr som er god til at surfe. Man fornemmer virkelig sommerstemningen og den første kærlighed i ”Den magiske sommer”

Bogen er en uafhængig bog i serien ”Pigeliv”.

I bogserien ”Fifi & Chili” af Bodil El Jørgensen, stifter vi bekendtskab med veninderne Fifi og Chili, som bliver udfordret af venskabet, jalousi, mobning, hævn og i 4. bind ”Fifi & Chili – kærlighedsmagneterne” rammer forelskelsen Chili. Fifi vil gerne hjælpe Chili med kærligheden, men der opstår misforståelser og forvirring, og pigerne må virkelig arbejde for at genoprette den gode stemning.

Selvom ”Fifi &Chili – kærlighedsmagneterne” er 4. bog i serien, kan man uden problemer læse denne selvom man ikke har læste de foregående bøger.

Herunder kan du se flere bøger som omhandler den svære, vidunderlige kærlighed for de 9-12 årige

Emne
Materialer
Sofie Boysen: En lille hvid løgn GennemseGennemse
  • Bog

En lille hvid løgn

Af Sofie Boysen (2021)
Astrid er måske kommet til at fortælle klassen, at hun har en kæreste ... Hvordan skaffer hun nu sådan én inden skole...
Læs mere
Puk Krogsøe: Tror du ikke på mig? GennemseGennemse
  • Bog

Tror du ikke på mig?

Af Puk Krogsøe (2021)
Selma er endelig blevet kærester med Hjalte. Det er super dejligt, men også lidt kompliceret. For hvordan finder man ...
Læs mere
Marie Duedahl: Mit første (og sidste) kys GennemseGennemse
  • Bog

Mit første (og sidste) kys

Af Marie Duedahl (2022)
Alma er kæreste med Theo, der går i 8. klasse. Alma går selv i 6. klasse, så de andre synes, at Alma er cool. Alma fø...
Læs mere
Helle Kaare Lindberg: Stumper : slimede løgne GennemseGennemse
  • Bog

Stumper : slimede løgne

Af Helle Kaare Lindberg (2020)
Frisk og humoristisk roman om den første kærlighed, jalousi og venskab. For både drenge og piger på 10-12 år
Læs mere
Maiken Nylund: Rosa for evigt og altid GennemseGennemse
  • Bog

Rosa for evigt og altid

Af Maiken Nylund (2020)
Rosa og Lærke er bedste veninder. Men deres venskab sættes på prøve, da Lærke forelsker sig i Thor. Samtidigt kæmper ...
Læs mere
Emma Fäldt: En hemmelig sms GennemseGennemse
  • Bog

En hemmelig sms

Af Emma Fäldt (2021)
De to veninder Ella og Matilde deler alting, og da de begge to bliver forelskede i Hjalte lover de hinanden at ingen ...
Læs mere
Johanna Lindbäck (f. 1972): Kærester måske? GennemseGennemse
  • Bog

Kærester måske?

Af Johanna Lindbäck (f. 1972) (2018)
12-årige Majken er måske en lille bitte smule forelsket i Ivan. Men hvordan finder man egentlig ud af alt det med kær...
Læs mere
Sandra Schwartz: Drengekrise GennemseGennemse
  • Bog

Drengekrise

Af Sandra Schwartz (2016)
Runa er vild med Mehdi og Frida er vild med Noah. Vigga synes også at Noah er ret sød. Er det nu okay, når Frida sagd...
Læs mere