Mig og Lemmy

Rock n' rolls overlevere

Af
14.05.19

For nyligt faldt jeg over den - efter danske forhold - legendariske rockanmelder Steffen Jungersens seneste udgivelse "Mig og Lemmy". 

Lemmy refererer naturligvis til den endnu mere legendariske frontmand i Motörhead (Ian "Lemmy" Kilmister), og bogen er i høj grad en personlig beretning om forfatterens kærlighed til hård rock og metal med Lemmy som omdrejningspunkt.
Bogen fungerer dog også glimrende som en indføring i heavy metals eksplosive udvikling op igennem 1980'erne - komplet med playlister efter hvert kapitel!

Lån bogen her - "Mig og Lemmy"

En del af fascinationen omkring "The godfather of rock n' roll" (aka Lemmy) er, at han trods et mildest talt udsvævende liv med et stort forbrug af alverdens rusmidler nåede at blive 70 år, inden han døde i december 2015.
Det fik mig til at tænke på de relativt få andre "overlevere" inden for rockbranchen, der også har trodset naturlovene, og som faktisk stadig er i live og aktive, selvom de med deres livsførelse har gjort et ihærdigt forsøg på at forkorte deres tid her på jorden.
Her er tre af slagsen:
 
Om Ozzy Osbourne - I am Ozzy
Om Iggy Pop - Iggy Pop: En overlever
Om Keith Richards - Livet

P.S. Prøv også at tjekke forsanger fra Iron Maiden Bruce Dickinsons selvbiografi ud for at få et noget anderledes billede af, hvordan en rockstjerne også kan leve et vildt liv - uden stoffer og sprut! 

Bruce Dickinson - En selvbiografi