Om dette arrangement

Tid
10:30 - 12:30
Pris
Gratis
Bibliotek
Sted
Børnebiblioteket
For hvem?

Lav en kærlighedsgave til én du holder af

På Valentinsdag er der tradition for at man giver hinanden gaver, og her har du muligheden for at lave en hjemmelavet én af slagsen med masser af omtanke og kærlighed i.

I anledning af valentinsdag kan I på børnebiblioteket lave kreative sysler, der kredser om kærlighed.
På Valentinsdag er der tradition for at man giver hinanden gaver, og her har du muligheden for at lave en hjemmelavet én af slagsen med masser af omtanke og kærlighed i. 

Medbring dit eget syltetøjsglas, så har vi materialer til at pynte det til en fin kærlighedskrukke. Heri kan du lægge små sedler, der fortæller noget om, hvad du elsker ved den person, som krukken er til. Vi er sikre på at denne Valentinsgave vil varme mange hjerter.  

Du kan også kaste dig ud i kunsten at lave perleplade og lave en flot perleplade til f.eks. din far, veninde eller lillebror. Vi har perler og skabeloner, men kun fantasien sætter grænser. 

Vel mødt til et par hyggelige kreative dage i kærlighedens tegn. Tilmelding er ikke nødvendig. Mød blot op.

OBS: Husk at medbringe rene syltetøjsglas. Vi har alle andre materialer. 

Vi taler om kærlighed
I første halvår af 2024 beskæftiger Næstved bibliotek sig med temaet kærlighed.

Kærlighed knytter mennesker sammen. Det gælder i forholdet mellem forældre og børn eller bedsteforældre og børnebørn. Kærligheden rummer tusind følelser fra den helt overfladiske berøring i den første forelskelse til den dybeste, varigste tilstand, som kun døden kan afslutte. Den er noget af det enkleste, der findes, for den kommer af sig selv, men kærlighed kan også være den mest komplekse tilstand, vi mennesker kan udsættes for. 

”Lav en kærlighedsgave til én du holder af” er et af bibliotekets kærlighedsarrangementer for børn.
 

Emne