Tine Høeg: Tour de chambre

Jeg havde glædet mig som et lille barn til at læse mere af Tine Høeg efter at have slugt hendes første bog, Nye rejsende, i en mundfuld. Hun har en formidabel evne til at fange sin samtid i sine beskrivelser af hverdagen anno 2019. Det er lækkert a la Helle Helle, hvor nogle sætninger bliver til små digte i sig selv. Det har hun heldigvis gennemført ved at lade dem stå med meget plads omkring sig. Nogle gange med en enkelt sætning på en side, sågar et enkelt ord på en side. Man har en fornemmelse af, at intet er tilfældigt og samtidig virker det hverken opstyltet eller prætentiøst. Jeg satte mig ned med et glas vin i min sofa og rejste mig et par timer efter helt høj over, hvor dejlig og koncentreret en læseoplevelse kan være, når forfatteren er så nørdet på den fede måde, som det er tilfældet med Tine Høeg. 

Nå ja, den handler om en forfatter, der er ved at skrive en bog… men som hele tiden bliver distraheret af virkeligheden, som viser sig langt mere interessant og relevant end hendes oprindelige idé. Og så en hel masse om, hvor svært og forvirrende det er, når fortiden indhenter én og man må se den i øjnene for at komme videre. Bogen egner sig til at tage med på en togtur i sommerferien, da den fremstår som et langt digt nærmest… og derfor inviterer til at blive læst sammenhængende uden stop. Rigtig god tur med Tine.

Anbefalet af Stine