David Pepe Birch: Master Fatman
Om Morten Lindbergs vej til at blive kunstneren og mediepersonen Master Fatman. Man hører om barndommen i Odense, bl.a. med en meget farverig far! Om ungdommen i Københavns punkmiljø, og hvordan han blev træt af den megen surhed og satte sig for at være glad (og tyk!).
En livsbekræftende bog om et menneske, der i vid udstrækning levede et lystbaseret liv – både privat og professionelt. Sjovt at læse om mange af hans vanvittige projekter, men uanset hvor fjollet og underlig han kunne fremstå, så får man sympati for hans lyse sind og glade livssyn.
Bogen er skrevet flere år før hans alt for tidlige død, så den bliver aldrig efterrationaliserende eller unødigt forherligende.
Anbefalet af Mads
Ved du at vi også laver blog-indlæg, hvor vi anbefaler bøger?
Se dem her: https://www.naesbib.dk/blog