Om dette arrangement

Tid
10:00 - 12:00
Pris
20 kr.
Bibliotek
For hvem?

Doktor Gys' Blodige laboratorium

Se, hør og prøv på tæt hold, hvordan de blodige special effekter som man ser det på film, bliver lavet. Oplev selv hvordan det føles at få lavet et drabeligt skudhul i panden eller et blodigt kraniebrud der ser så realistisk ud, at du selv kommer i tvivl om du har været ude for en voldsom ulykke.

Janus Vinther, også kendt som Doktor Gys, kommer denne lørdag til Næstved Bibliotek og indretter et mindre gyser-laboratorium med rekvisitter såsom kranier, uhyggelige bøger, stearinlys, afhuggede hænder og filmblod. Mange af rekvisitterne er special-konstrueret og har været anvendt på film, i teater-forestillinger, ved katastrofeøvelser eller på udstillinger.

Gæsterne opfordres til at finde på en røverhistorie som knytter sig til den særlige effekt eller maskering de har fået lavet. Sminke-effekterne ser skræmmende ægte ud og det er sket at folk er besvimet eller har kastet op i forskrækkelse. Men det hele kan heldigvis nemt vaskes af igen. Husk at lave en uhyggelig og fantastisk grimasse når I tager “Selfies” med mobilen.

Dr. Gys anbefaler at deltagerne har tøj på der kan tåle, at der kommer film-blod og latex på.

Tema om monstre
I oktober, november og december måned har bibliotekerne i Næstved Kommune et særligt fokus på temaet Monstre. Dr. Gys' blodige laboratorium er en del af dette tema.

Emne