anbefalinger til true crime bøger - 6 spændende bøger om rigtige forbrydelser
Hvad er det der fascinerer os så meget ved massemordere? Billede taget af Michal Jarmoluk

Virkelighedens monstre - 6 true crime anbefalinger

27.10.22
Her får du 6 boganbefalinger, der alle handler om virkelighedens monstre. Der er tale om nogle af de mest prominente seriemordere og mordgåder samt beskrivelser fra retsmedicinere, der på første hånd bevidner, hvor monstrøse mennesker kan være.

Hvad er det der gør historier om massemordere, seriemordere og andre af virkelighedens monstre så fascinerende? Der er noget sært tiltrækkende ved at lære mere om disse mennesker - så længe det foregår lidt på afstand. Personer hvis moralske forståelse er så manglende, eller ligger så langt fra det som almindelige mennesker tænker, at det næsten kan føles som om at de ikke kan være rigtige mennesker og derfor begynder vi i stedet at kalde dem monstre. 

Hvis du vil endnu tættere på det mørke i mennesker, kan du d. 10. november komme til foredrag med Florence McLean på Næstved Bibliotek. Hun er Danmarks førende forsker i seriemordere og er uddannet Criminal Profiler og gerningsstedsanalytiker fra det prestigefyldte Forensic Criminology Institute i USA. Det kan du læse mere om her: www.naesbib.dk/arrangementer/foredrag/vi-noerder-seriemorder-mennesket-b...

Seks bøger om virkelighedens monstre

Der har gennem tiden været mange mennesker, som kunne gå under betegnelsen monstre. Her følge en række anbefalinger af bøger, der går tæt på det mørke og det grusomme som mennesker kan gøre. Det vi i dag kalder true crime. Vi starter med en af de aller første bøger der blev skrevet i genren, men som stadig er relevant i dag. 

 

GennemseGennemse
  • Bog

Med koldt blod : en sandfærdig beretning om et massemord og dets følger

Af Truman Capote (2013)
En dokumentarisk skildring af mordet på en amerikansk farmerfamilie, dets opklaring og 6 års forsøg på at forhindre u...
Læs mere

'Med koldt blod' er baseret på virkelige hændelser og er skrevet af Truman Capote der vel nok er Godfatheren inden for true crime-genren.

En novemberdag i 1959 blev en velanset gårdejer, hans kone og deres to teenagebørn brutalt myrdet i den lille Kansas-by Holcomb. Ingenting var tilsyneladende stjålet, og motivet var uklart.

Forfatteren Truman Capote vurderede straks, at hændelsen var noget særligt og tilbragte i de følgende år lange perioder i Holcomb.

Ud af det voksede nonfiction-klassikeren ‘Med koldt blod’ (1966), som var med til at skabe og definere genren, som vi i dag kender som true crime.

GennemseGennemse
  • Bog

Med døden på arbejde : to retsmedicinere om krig, katastrofer, terror og tortur

Af Hans Petter Hougen, Sidsel Rogde (2021)
Et interessant indblik i retsmedicinernes arbejde rundt om i verden ved store katastrofer, krig, terror og tortur. Vi...
Læs mere

To erfarne retsmedicinere tager os med på arbejde verden rundt i forbindelse med naturkatastrofer, krig, terror og tortur.

Bogen er en ærlig, åbenhjertig og nogle gange rystende brevveksling gennem knap tre årtier. Hougen og Rogde bruger hinanden som både faglige sparringspartnere og som en trøstende skulder, når der er brug for det.

Sammen og hver for sig har de oplevet vold og katastrofer af dimensioner, som i flere tilfælde overgår fantasien.

Vi kommer bl.a. tæt på terrorangrebet i 2011 på Oslo og Utøya, tsunamien i Thailand i 2004, branden på Scandinavian Star i 1990 samt krigshandlingerne på Balkan i 1990’erne og i Gaza i dag.

GennemseGennemse
  • Bog

Jeg forsvinder i mørket : en kvindes utrættelige jagt på Golden State Killer

Af Michelle McNamara (2019)
Om true-crime-journalisten Michelle McNamaras (1970-2016) efterforskning af en uhyggelig serievoldtægtsmand og seriem...
Læs mere

Den sande historie om en kvindes jagt på den mareridtsagtige Golden State Killer. Golden State Killer huserede i USA fra midten af 70’erne og et helt årti frem, uden at blive fanget.

Det var først langt senere hans identitet blev kendt, takket være en fascinerende måde at bruge de DNA-spor som gerningsmanden havde efterladt.

Michelle McNamaras gennemresearchede bog er en rystende fortælling om en voldtægtsmand og morders koldblodige kynisme, om de dybe spor hans hærgen efterlader sig i de familier og boligområder, han har hjemsøgt.

Det er en klog og indlevende skildring af de ofre, hvis liv han har ødelagt for altid. Og ikke mindst en stærk og medrivende skildring af en kvindes utrættelige passion: at opklare forbrydelserne, tvinge denne navnløse forbryder frem i lyset og bryde hans dæmoniske magt.

GennemseGennemse
  • Bog

Seriemordere : USA's uhyggeligste forbrydere

Af Henriette Sørensen (f. 1967) (2007)
Læs mere

Psykolog Henriette Sørensen har skrevet denne bog om amerikanske seriemordere.

Bogen giver et uhyggeligt og fascinerende indblik i en halv snes af berømte/berygtede amerikanske seriemordere.

Vi får lidt at vide om deres baggrund, der som forventet ofte er elendig og så ellers en detaljeret gennemgang af deres ugerninger, der omfatter alskens grusomheder og perversioner.

Der er også et enkelt eksempel på en dansk seriemorder, der dog ”kun” præsterede at myrde 3-4 ofre.

GennemseGennemse
  • Bog

Døden i Belmont : krimi, dokumentar

Af Sebastian Junger (2007)
I starten af 1960'erne hærger en seksualmorder Boston. En ældre kvinde i forfatterens nabolag bliver myrdet, og ...
Læs mere

I starten af 1960'erne hærger en seksualmorder Boston.

En ældre kvinde i forfatterens nabolag bliver myrdet, og en småkriminel sort arbejdsmand dømmes for drabet.

En anden mand tilstår de øvrige mord, og forfatteren forsøger gennem interviews og gennemgang af sagen at finde sandheden.

En spændende true crime fortælling om en af de værste monstre der spredte skræk og rædsel i USA. 

GennemseGennemse
  • Bog

Den danske seriemorder - Amagermanden

Af Sebastian Richelsen (f. 1982) (2020)
Marcel Lychau Hansen, berygtet som "Amagermanden", blev i 2010 dømt for 2 kvindedrab og 6 voldtægter. Men e...
Læs mere

Journalist og tidligere efterforsker hos Københavns Politi Sebastian Richelsen undersøger i denne bog, en af Danmarks værste seriemordere og monstre i nyere tid, nemlig Amagermanden.

Bogen giver et spændende indblik i Marcel Lychau Hansen, der er dømt for to mord og seks voldtægter.

I perioden mellem 1989 og 1990, hvor Amagermanden var en aktiv drabsmand, skete også en række kvindedrab i og omkring København, som stadig er uopklarede.

Emne