Om Næstved Bibliotek

I 2004 åbnede Næstved Bibliotek på Kvægtorvet i centrum af Næstved by, på toppen af Kvickly.

Adgangsforhold, tilgængelighed mm.
På Næstved Bibliotek er der automatisk døroplukning både i stueplan og fra broen. Der er adgang via trappe eller elevator fra indgangsområdet i stueetagen eller over Kulturbroen fra Grønnegades Kaserne Kulturcenter. Derudover er der:

  • Ledelinier i gulvet for blinde og svagtseende.
  • Teleslynge ved Infocenter og i Salen.
  • Pc beregnet til kørestolsbrugere.
  • Toiletter og handicaptoilet findes ligeledes i forhallen.
  • Toiletter forbeholdt børn og pusleplads findes i børnebibliotekets område.
  • Udenfor bibliotekets åbningstid kan du aflevere materialer i det udvendige "døgnåbne" afleveringsindkast bag hovedindgangen (med mulighed for at få kvittering).

Faciliteter på Næstved Bibliotek
På Næstved Bibliotek er der adgang til computere samt print, kopi og scan. I gamingområdet er der både gaming-pc'er og 2 PlayStations. Der er naturligvis også plads til fordybelse, og der er mulighed for at låne/leje mødelokaler på biblioteket. Læs mere om faciliteterne på Næstved Kommunes biblioteker her

Borgerservice
Næstved kommunes Borgerservice ligger også i biblioteksbygningen på Kvægtorvet. Biblioteket og Borgerservice deler samme indgang og er placeret i samme rum. Det kræver tidsbestilling, hvis du skal betjenes i Borgerservice. Bestil tid her. Vær opmærksom på, at åbningstiderne for hhv. Bibliotek og Borgerservice ikke er de samme.

Arrangementer i Næstved
Næstved Bibliotek afholder mange arrangementer i løbet af året for både børn og voksne – hold øje med arrangementskalenderen for at se mere om hvad der sker. 

Kunst på Næstved Bibliotek
Kunstneren Nils Erik Gjerdevik stod i sin tid for den gennemgående udsmykning på biblioteket med glaskunst – med økonomisk medfinansiering fra Ny Carlsberg Fondet.
I børnebiblioteket har illustrator Rasmus Bregnhøi i 2016 udsmykket en stor væg fyldt med sjove og tankevækkende figurer og motiver fra de mange bøger, som han har illustreret.

Kontaktoplysninger
Næstved Bibliotek
Kvægtorvet 4-6
4700 Næstved

Telefon: 55885588
E-mail: nsthb@naestved.dk