Billede af Rønnebæksholm

Om dette arrangement

Tid
19:00 - 21:00
Pris
Gratis
Lokalitet
Rønnebæksholm
Rønnebæksholm 1
4700 Næstved
Sted
Rønnebæksholm
Arrangører
Næstved Bibliotek, Rønnebæksholm
For hvem?

Poesi og monstre

I årets sidste kvartal arbejder vi på biblioteket med temaet Monstre, så det er selvfølgelig også temaet for denne omgang fælleslæsning af poesi.

Monstre kan gemme sig mange steder, og vi skal udforske poesiens kringelkroge efter både monstrene i os selv og de monstre vi løber skrigene væk fra. Så sørg for at få købt en billet og mød op til en (u)hyggelig snak med udgangspunkt i oplæste digte.

Med udgangspunkt i metoden guidet fælleslæsning vil vi sammen læse og samtale om ca. 3 digte, og efter oplæsning af hvert digt vil vi snakke om hvordan digtene rammer os, og hvordan vi forbinder dem med temaet. Vi vil lade os guide af poesiens evne til at åbne for forståelsen af vores egne og andres oplevelser af det læste. Kan vi spejle os i det vi læser? Hvad overrasker os? Hvordan adskiller vores oplevelser sig fra hinanden?

Samtalen indledes og guides af kulturformidler Sigurd Dam, men målet er at skabe en flydende samtale hvor deltagerne selv tager agens og gerne bringer egne erfaringer og/eller læsninger op. Der er ingen forberedelse, og man behøver ikke at have nogen særlig viden om hverken digte, kunst eller maskiner. Det vigtigste er, at man har lyst til at læse nogle interessante tekster og måske byde ind med egne tanker, lytte til hinanden og sammen overveje det vi læser.

Arrangementet er en del af en større række lavet i samarbejde mellem biblioteket og Rønnebæksholm. Næste, og sidste, gang i efteråret bliver den 15. november.
 

Emne