Om dette arrangement

Tid
16:00 - 18:00
Pris
Gratis
Bibliotek
Sted
Ny Præstøvej 304
For hvem?

“GÅ!” – en litterær vandretur

På denne litterære vandretur tager vi Tomas Espedals bog "GÅ" på ordet og udfolder værkets krøllede perspektiver på en tur gennem Fruens Plantage.

Tomas Espedal filosoferer i sin bog "Gå", med den fængede undertitel ”eller kunsten at leve et vildt og poetisk liv” over det at vandre: Hvad det betyder at gå sammen, eller hver for sig? Og hvordan det påvirker en at bevæge sig igennem naturens konturer?

På denne litterære tur tager vi bogens titel på ordet ”GÅ” og udfolder værkets krøllede perspektiver på en vandretur i Fruens Plantage nær Rønnebæksholm.

Med små indlagte oplæg skal vi træde ind i Espedals snurrige passager om det at være en vandringsmand og i fællesskab afprøve nogle af bogens påstande. Derudover skal vi både spise en lille anretning, drikke en forfriskning og lytte til et stykke musik fra bogen – alt sammen for at vi kan GÅ i fodsporene på Tomas Espedals episke vandrefortælling.  

Praktisk om turen

  • Turen starter med, at vi mødes kl. 16 på parkeringspladsen ved Ny Præstøvej 304 på kanten af Fruens Plantage. Efter en varm velkomst og en kort introduktion, bevæger vi os i samlet flok ud på vandreturen.
  • Undervejs vil vi gøre holdt en række udvalgte steder og læse op fra bogen samt ”smage”, ”lytte” og ”drikke” bogen.
  • Vandreturen er sammenlagt ca. 3 km lang og slutter ca. kl. 18, hvor den startede, ved parkeringspladsen ved Ny Præstøvej. 

Fakta om Tomas Espedal

Tomas Espedal: Norsk forfatter, født den 12. november 1961 i Bergen. Mest kendt for sine selvbiografiske og selvudleverende romaner. Hans to bøger, Gå eller kunsten å leve et vildt og poetisk liv (2006) og Imod kunsten (2009) var begge nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris. Senest udkom han med borgen Elsken (2018). Han har i alt skrevet 13 bøger, primært autobiografiske- og dagbøger. 

Sammen i bevægelse

“GÅ!” – en litterær vandretur er en del af bibliotekernes temasamarbejde og har til formål at samle landets biblioteker om et aktuelt og debatskabende tema. I år er temaet ”Sammen i bevægelse”, og i løbet af hele maj og juni måned vil vi på Næstved Bibliotek præsentere jer for en række arrangementer og udstillinger, som kan udfordre dig på din fysiske og mentale bevægelse.

Emne