Om Fuglebjerg Bibliotek

Fuglebjerg Bibliotek er det centrale mødested i Fuglebjerg by for både børn og voksne, foreninger og erhvervsliv. 

Med sin centrale placering i byen er Fuglebjerg Bibliotek (eller UdviklingsHus Fuglebjerg, som det også kaldes) et vitalt center i lokalsamfundet og det oplagte sted at mødes, søge viden og deltage i kulturelle aktiviteter.

I bygningen findes både bibliotek, borgerservice og lokalhistorisk arkiv samt flere lokaler, som kan lånes eller lejes. Læs mere om lån og leje af lokaler på Fuglebjerg Bibliotek her. Uden for biblioteket kan du læse en bog i læsepavillonen, lege med Den Lille Prins eller bruge den multifunktionelle plads – det er nemlig meget mere end en parkeringsplads.

Adgangsforhold, tilgængelighed mm.
Fuglebjerg Bibliotek ligger tæt på både skole, busterminal, butikscenter og Fuglebjerg Hallen. Der er niveaufri adgang til biblioteket udefra. Der er ikke elevator til 1. sal. 

Faciliteter på Fuglebjerg Bibliotek
Fuglebjerg Bibliotek har masser af faciliteter. Du kan læse aviser i den indendørs oase, benytte bibliotekets pc’er, printe, scanne og kopiere – og meget mere. Læs om bibliotekets forskellige faciliteter her.

Borgerservice på Fuglebjerg Bibliotek
På biblioteket i Fuglebjerg er der også borgerservice. Du skal bestille tid, hvis du fx skal have lavet pas, kørekort og MitID. Gå direkte til tidsbestilling her, eller læs mere om, hvad du kan få hjælp til på Fuglebjerg Bibliotek.

Åbningstider og selvbetjening
Her kan du se åbningstiderne på Fuglebjerg Bibliotek. Der er selvbetjent åbningstid fra kl. 8-22 mandag-torsdag og 8-17 fredag-søndag. I juli måned er der kun selvbetjening på lokalbibliotekerne (Fensmark, Fuglebjerg, Glumsø og Korskilde) i Næstved Kommune. 

Vi tager ikke imod kontanter på Fuglebjerg Bibliotek. Betaling skal ske via betalingskort eller Mobile Pay. Vi modtager alle typer betalingskort.

Arrangementer i Fuglebjerg
Fuglebjerg Bibliotek afholder flere arrangementer i løbet af året for både børn og voksne – hold øje med arrangementskalenderen for at se mere om hvad der sker. 

Kontaktoplysninger
Fuglebjerg Bibliotek
Byagervej 1
4250 Fuglebjerg

Telefon: 5588 5588
Email: nstfu@naestved.dk

 

Du kan også følge Fuglebjerg Bibliotek på Facebook