Prøv en anderledes gåtur med en "videowalk" fra Radiodrama.dk
Prøv en anderledes gåtur med en "videowalk" fra Radiodrama.dk

Inspiration til bevægelse: Radiodrama.dk

19.05.21
På Radiodrama.dk har den lokale teatertrup Talent-1 bl.a. produceret nogle "videowalks", som foregår i Næstved.

På Radiodrama.dk finder du professionelle podcasts, radiofortællinger, radiodramatik og andre lydformater produceret af Teatertruppen Talent-1.

Blandt de mange spændende fortællinger finder du også nogle såkaldte "videowalks". En videowalk kombinerer radioteater, virtuel reality og film. Historien fortælles på ”on location” gennem en film, som man ser på sin smartphone. Filmen guider publikum rundt på en tur, hvor skuespillere dukker op i byrummet.

Det er en sjov og anderledes måde at gå tur!

Prøv historien "Lever du Birgitte?" om hekseprocessen mod Birgitte Prammand - en kvinde der endte på bålet midt i Næstved by. Historien fører dig forbi nogle historiske steder i Næstved. Blandt andet de gamle boder, kirkerne og Danmarks ældste rådhus, hvor Birgitte Prammand blev dømt til døden i 1630.

Eller prøv historien "Den sidste kvinde" om Ane Andersdatter, født i Karrebæk i 1829. Da hun er 24 år gammel træffer hun en forfærdelig beslutning. Hun skiller sig af med det barn, hun har fået uden for ægteskab. Men det blev ikke sidste gang...

Emne