Billede af dame med plader
I velfærdsstaten fik flere råd til tøj, pladespiller, tv og andre forbrugsgoder

Historien om Danmark - velfærd og kold krig

22.10.17
Sidste afsnit af DR's store fortælling om danmarkshistorien er løbet over skærmen. Velfærd og kold krig var i fokus.

I efterkrigstidens Danmark udvikledes velfærdsstaten. Socialdemokratiet var politisk toneangivende og brugte mange ressourcer på at udvikle den offentlige sektor.

Marshall-hjælp

Den internationale handel var stort set gået i stå under 2. verdenskrig, men med Marshall-planen gav USA Europa en saltvandsindsprøjtning. Danmark modtog omkring 300 millioner dollars, som var en god hjælp til bl.a. at modernisere det danske landbrug.

Kold krig

Ude i verden herskede en spændingstilstand mellem stormagterne USA og Sovjetunionen, en såkaldt kold krig, hvor våbnene forblev tavse, alt imens der oprustedes på begge sider af Jerntæppet. Danmark kom ud i en diplomatisk knibe, da amerikanerne i 1958 anbragte atomvåben på Thulebasen i Grønland. Og det på trods af en vedtaget dansk lov fra 1957 om, at det er forbudt at placere a-våben på dansk territorium.

Kvindelig arvefølge i kongehuset

Grundloven blev ændret i 1953. Kong Frederik 9. havde tre døtre, men ingen sønner, hvilket betød, at Frederik 9.’s bror, Knud skulle overtage tronen. Men med grundlovsændringen blev den kvindelige tronarvefølge indført til fordel for Dronning Margrethe, der i 1972 kunne bestige tronen.

Medlemskab af EF

1972 var ligeledes året, hvor danskerne stemte om medlemskab af EF, og i 1973 blev Danmark medlem. 2. Verdenskrig havde efterladt et svækket Europa, og derfor besluttede seks europæiske lande sig for at stifte et fællesskab, hvor handlen frit kunne krydse landegrænserne – forløberen for EF. Stifterne af fællesskabet var Frankrig, Vesttyskland, Belgien, Italien, Holland og Luxembourg.

Europamester i fodbold

En sportslig triumf fik os for en stund til at føle os som stormagt igen, da vi vandt EM i fodbold i 1992. Danmark havde oprindeligt slet ikke kvalificeret sig, men pga. borgerkrig i Jugoslavien, overtog Danmark alligevel pladsen og vandt meget overraskende Europamesterskabet.

Vidste du at

Danmark blev i 1949 medlem af den vestlige alliance NATO. Dermed blev Danmark allieret med USA, Storbritannien, Norge, Holland og en række andre lande.

Ved indgangen til 1956 fandtes kun 16.000 tv-apparater i Danmark. Ved årets udgang var tallet steget til 65.000.

Det blev først forbudt for lærerne at slå eleverne i folkeskolen i 1967.

Loven om folkepension blev for første gang vedtaget i 1956. Folkepensionen var dermed Danmarks første universelle velfærdsydelse.

Links til mere viden

Kold krig og velfærdsstat 1945-1973
1950'erne i Danmark
Danmarks medlemskab af EF og EU

Se eller gense hele serien

Husk at alle ti afsnit af serien Historien om Danmark kan ses på dr.dk

.

GennemseGennemse
  • Bog

Bag den kolde krigs tåger : Stalins arv til et splittet Europa

Af Samuel Rachlin (2016)
En beskrivelse og gennemgang af faserne i den kolde krig, fra etableringen af jerntæppet og til Berlinmurens fald, se...
Læs mere
GennemseGennemse
  • Bog

Triumfen : EM 1992

Af Christian Mohr Boisen, Per Kjærbye (2017)
25-års jubilæumsbog om tiden op til, under og efter EM-triumfen i fodbold i juni 1992
Læs mere
GennemseGennemse
  • Bog

Koldkrigere, medløbere og røde lejesvende : kampen om historien

Af Rosanna Farbøl (2017)
Skildring af, hvordan Den Kolde Krig efter Berlinmurens fald har levet videre som kamplads i den offentlige debat i D...
Læs mere
GennemseGennemse
  • Bog

Velfærdsstaten under pres : perspektiver på velfærdsstatens fremtid

Af Victor Bjørnstrup (f. 1989), Tobias Matthiesen (f. 1989), Oliver Boserup Skov (2015)
Præsentation af den danske velfærdstat og dens fire største udfordringer
Læs mere
GennemseGennemse
  • Bog

Danmark i nyeste tid - efter 1989

Af Thorkil Smitt, Henrik Bonne Larsen (2017)
Læs mere
GennemseGennemse
  • Bog

Huset med de blå vinduer : en erindringsroman

Af Julie Fabricius (2013)
Erindringsfortælling om opvæksten i København efter besættelsen i en børnerig, akademisk familie, der var strengt tro...
Læs mere