
Bøger du kan læse i vandkanten
Hvad end din ferie bliver hjemme i Danmark eller et sted i udlandet, er der helt sikkert mange af os, der skal ned og slappe lidt af ved stranden eller poolen. Og hvad er bedre, end at tage en god bog med til vandkanten, der kan nydes, mens man tager sig en velfortjent slapper? Det var naturligvis et retorisk spørgsmål, så her følger en række anbefalinger af en håndfuld perfekte bøger til din daseferie ved vandkanten.
Tag med nogle af de bedste danske krimiforfattere på sommerferie. Det er en rejse ud i det danske sommerland, hvor der er garanteret sol, sommer og ... MORD.
MORD PÅ DIN FERIE er tredje bog i en serie, hvor krimiforfattere skriver med afsæt i et på forhånd planlagt benspænd. Denne her gang at novellen skulle foregå på et feriested i Danmark.
Du behøver ikke at have læst andre af novellesamlingerne for at nyde denne bog.
Det er den perfekte novellesamling, der kan læses en efter en, mens man tager en velfortjent slapper i solen, mens det stadig løber lidt koldt ned ad ryggen.
Vindens navn
Der er mange eksotiske steder at tage på ferie her på jorden.
Men hvis du har lyst til at komme på en endnu vildere rejse, end hvad vores verden har et tilbyde, er Kongedræberkrøniken af Patrick Rothfuss et fantastisk bud.
Rothfuss er en af de mest anerkendte fantasy-forfattere og der er ikke mange der kan hamle op med ham, når det kommer til at skabe nye verdener, der føles lige så virkelige som vores egen.
I bogen "Vindens navn" får vi fortalt historien om Kvothe og hvordan han går fra at være et ekstraordinært begavet gøglerbarn til den legendarisk troldmand, kendt som Kvothe den blodløse.
Pigen fra Napoli
Fra det fuldstændigt fantastiske til det lidt mere jordnære. Her kan du komme med Lucinda Riley til romantiske Italien.
Lucinda Riley er nok er mest kendt for De syv søstre-serien, men hun hare også skrevet flere andre bøger.
”Pigen fra Napoli” handler om Rosanna der møder operasangeren Roberto Mancini.
De forelsker sig og rejser Italien tyndt, mens de optræder som opera-sangere.
"Pigen fra Napoli" er en roman om kærlighed, besættelse og svigt, men også en livsbekræftende historie sat i det evigt smukke Italien.
Gøgens kalden
Hvis du ikke er så meget til sol, sommer og landlig italiansk idyl, kan du i stedet kaste dig over detektiv-bogen om Cormoran Strike, der forsøger at opklare mordet på en berømt supermodel.
De foregår i det altid hektiske London, og det driver af atmosfære som kun J.K Rowling kan skrive det.
Selvom forfatteren står som Robert Gailbraith, er dette et pennenavn JK Rowling brugte, da hun skrev den første bog i serien, så bogen ville blive dømt på sine egne meritter og ikke Rowlings tidligere værker.
Bøgerne er rettet mod det voksne publikum og er efter denne artikelforfatters mening, noget af det bedste inden for krimi-genren.
Herunder kan vi samlet en hel stribe af andre gode bøger til vandkantslæsningen.
God læselyst og god sommer!