Er du blokeret?

Du bliver blokeret som låner, hvis du skylder biblioteket gebyrer på sammenlagt 200 kr. eller derover. Hele gælden skal betales, før du igen opnår ret til at låne.

Du kan blive midlertidigt blokeret, hvis du har oplyst en mail-adresse, der nu er nedlagt. Så snart vi har fået en korrekt mail-adresse og kan sende beskeder til dig igen, bliver blokeringen ophævet. Spørg personalet, hvis du er i tvivl om, hvorfor du er blokeret. 

Hvis dit sundhedskort er blevet væk eller stjålet, er det en god idé at blive spærret som låner, så kortet ikke kan misbruges af andre.

Skriv til os, mød op på et af bibliotekerne eller ring 5588 5588, mandag-onsdag kl. 9-15, torsdag kl. 9-17 eller fredag kl. 9-13 hvis du har spørgsmål til en blokering eller vil blokeres.