Om dette arrangement

Tid
10:30 - 11:30
Pris
Gratis
Bibliotek
Sted
Salen
For hvem?

Naturtur i byen

Forfatterforedrag med Sophie Souid og Emilia Rubæk om bogen ”Sol over indre by – og historien om en ilder.”

Med udgangspunkt i billedbogsserien ”Sol over indre by - og historien om en ilder” vil vi gerne invitere de mindste med på “naturtur” i byen.

Hvordan ser naturen ud i byen? Hvilke dyr lever og trives der? Og hvad er forskellen egentlig på et husdyr, kæledyr, skadedyr og rovdyr (eller var det røvdyr?)

Sophie Souid vil læse højt fra historien og starte en dialog med børnene om kæledyr. Har de mon et derhjemme? Eller hvilket, står højest på ønskelisten? Hvad er rart ved at have et kæledyr? (Og hvad kan være knap så rart?)

I tråd med fortællingen kommer vi også ind på temaer som ansvar, moral – og forskellen på at låne og stjæle - men også diversitet og donorbørn, og at familier kan se ud på mange forskellige måder.
Emilia Rubæk vil live-tegne og i samarbejde med børnene lave en tegneseriestribe med ilderen eller de to duer, der optræder (og laver spilopper) gennem opslagene i bogen om Sol. Her skal børnene være med til at lave handlingen, før vi runder af med quizzen: Gæt en dyrelort i byen, hvor der selvfølgelig er en præmie på højkant til alle.

Arrangementet vægter humor og energi og inddragelse af børnene, med henblik på at skabe læselyst, prikke til børnenes nysgerrighed og samtidig åbne op for deres fantasi. Derfor veksles der mellem dialog og fortælling i øjenhøjde, lidt fysisk bevægelse og visuel underholdning, før arrangementet sluttes af med spørgsmål til sidst.

Henvender sig til børn i alderen 4-8 år.

Bemærk: da der er plademesse på Næstved Bibliotek denne dag er der ikke selvbetjent adgang med scanning af sundhedskort mellem kl. 8:00-10:00. Der er adgang til biblioteket fra kl. 10 ved plademessens start.