Lektørudtalelse

Forfatter: Martin W Hansen

Kort om bogen

Endnu en eventyrlig fortælling om William, som hele verden nu ved er den bedste kodebryder. Men ikke alle er lige glade for hans evner, og en stor fare er på vej. For de der kan lide spændende og eventyrlige fortællinger. Fra 8-13 år

Beskrivelse

Dette er 2. bind i serien om den geniale kodebryder William Wenton. Han er nu kendt verden over som den der løste "Umuligheden", og han inviteres i tv for at demonstrere sine evner med en ny gåde: "Vanskeligheden". Men det står snart klart at noget er helt galt med William og samtidig rører en gammel fjende på sig

Vurdering

Det er endnu et rigtigt godt bind i serien. Det er velfortalt og spændende hele vejen igennem. Det vil være en fordel at have læst William Wenton & luridiumstyven, som er det 1. bind i serien, da mange af hovedpersonerne ikke introduceres i 2. bind. Slutningen lægger voldsomt op til endnu et bind

Andre bøger om samme emne

Langt hen ad vejen vil denne serie tale til dem, der kunne lide Secret breakers - Ildfuglens kode og serien om det "onde" geni Artemis Fowl