Lektørudtalelse

Forfatter: Sanne Caft

Kort om bogen

Kærlighedsroman om familiehemmeligheder. Historien strækker sig over tre generationer fra 1950'erne og frem af en forfatter med et stort dansk publikum. Til læsere af feel good romaner, der har en mørk side og som styrer væk fra nemme løsninger

Beskrivelse

Gennem tre generationer møder vi en familie, der kæmper med kærlighedens svære sider, ægteskabets trummerum, uforløste ambitioner og livsvalg. Synsvinklen skifter mellem mormor, mor og barnebarn, og handlingen udspiller sig dels i Hongkong dels i Irland i Kilcarrion

Vurdering

Forfatteren har valgt en langsomt fremadskridende stil, der nok vil få nogen læsere til at give op undervejs. De, der holder ud, får en mangefacceteret historie om de svære valg, alle træffer gennem livet og om en fremmedgjort familie, der kæmper for at finde varige relationer. Forsiden er grafisk effektiv med regnvejrsstemning på linje med de øvrige forsider i forfatterskabet. Romanen kom på engelsk i 2002. Senere titler er mere fokuserede i formen

Andre bøger om samme emne

Jojo Moyers skriver gedigne romaner med fokus på kærlighed, familier, svære valg. Hendes bøger lægger sig i samme bunke som Marian Keyes med blandingen af alvor og lethed. Denne hører til i den mere dystre ende, og minder mest om Brudeskibet, hvis man sammenligner med øvrige titler i forfatterskabet