Lektørudtalelse

Forfatter: Hamide Kara

Kort om bogen

Selvbiografi om livet i et ghettomiljø. For læsere med interesse for etniske minoriteter, kultursammenstød og stærke mønsterbrydere

Beskrivelse

Med korte fortællinger beskriver forfatteren, som den yngste søn i en søskendeflok på 7, sin opvækst i Hundige-bydelen Askerød. Mahmoud fortæller om familiens flugt til Danmark, isolationen i et parallelsamfund med egne normer og regler, kriminaliteten og hvordan han søger efter en identitet, der kan navigere og overleve i 2 verdener. Skolen og biblioteket gør en forskel, da han her får mulighed for at adsprede tankerne fra dagligdagen der er præget af vold, undertrykkelse, socialt bedrag og afsky for dansk kultur. "Livet i parallelsamfundet er præget af splittelse, svigt og afmagt" skriver forfatteren, og efterlyser fælles front mod lukkethed i ghettomiljøer og opfordrer, især kvinderne, til kamp for individuel frihed. Selv er han brudt ud af det sociale mønster, uddannet maskinmester og stadig ugift, trods familiens pres

Vurdering

Bogen byder på en smertelig social virkelighed og opfordrer til, om nødvendigt, at man bryder med sin forældres kultur, for at blive en selvstændig medborger. Et godt bidrag til den eksisterende debat om fejlslagen integration

Andre bøger om samme emne

Et andet nydansk opråb fra en indvandrerghetto finder man hos Yahya Hassan, Yahya Hassan. I sine digte, som bl.a. tager udgangspunkt i en traumatisk barndom i Gellerup-bydelen, maner forfatteren til oprør mod negativ social arv