Lektørudtalelse

Forfatter: Maria Sjøblom

Kort om bogen

17-årige Isla er halvt fransk og halvt amerikansk. På hendes franske kostskole forelsker hun sig i den indadvendte graphic novel tegner og kunster Josh. 3. del i Young Adult-serien Anna og det franske kys for unge piger fra 14 år og romantikere i alle aldre

Beskrivelse

Da Isla er på ferie hjemme på Manhattan støder hun ind i sit langvarige crush, senator-sønnen Josh. Romancen blomstrer, da de begge vender tilbage til kostskolen i Paris, men kan han acceptere Isla's meget tætte venskab med autisten, Kurt? Mens Josh kæmper mod sin skæbne som statist i faderen valgkamp, kæmper Isla for at finde sit mål i livet. Som den midterste søster føler hun sig usynlig og mangler selvværd. Hovedpersonerne fra de tidligere bøger er Josh' bedste venner og dukker op i løbet af bogen

Vurdering

Utrolig romantisk bog af nærmest filmisk karakter, når vi følger det forelskede par rundt i Paris, Barcelona og Manhattan. Hovedpersonen Isla (udtales "aila") kan virke lidt eftergivende, men mange unge piger vil kunne genkende sig selv. Moralen om, at man skal lære at elske sig selv, før man kan finde den sande kærlighed vil gå rent ind og man får tårer i øjnene, mens det unge par kæmper for kærligheden

Andre bøger om samme emne

Young Adult er en voksende genre og denne holder niveauet fra de første bind i serien. Fans af En flænge i himlen vil også hoppe med på denne internationale bestseller, men den trækker ikke helt så mange tårer