Lektørudtalelse

Forfatter: Dorthe Grønbæk

Kort om bogen

Der er politik overalt i vores samfund. For at forstå verden er det nødvendig at vide noget om politik. Læs om historiske styreformer, hvordan valg foregår og hvad der ligger bag visse politiske ideologier. Fagbog for 11-15-årige

Beskrivelse

Efter en kort indledning, hvor fx ordet politik forklares, beskrives forskellige historiske styreformer, de politiske systemer et samfund kan styres efter og hvordan et valg foregår. Et kapitel beskriver de politiske aktiviteter som foregår mellem valgperioderne, og et andet beskriver de bagvedliggende politiske ideologier, som politikerne har som udgangspunkt for deres politiske holdninger. Bogens sidste kapitel omhandler nogle af de store spørgsmål, som er vigtige, når man skal finde sit politiske ståsted. Fx menneskerettigheder, ytringsfrihed, miljø og korruption. Bogen har 6 kapitler og forrest er en indholdsfortegnelse og bagerst en ordliste og indeks. Bogen er illustreret med faktabokse, talebobler og tegneseriestriber

Vurdering

En oplysende guide til at forstå grundprincipperne ved politik og den indflydelse, det har på vores hverdag. Emnet forklares grundigt i et historisk perspektiv og med nutidige eksempler fra hele verden. De sjove illustrationer gør bogen underholdende

Andre bøger om samme emne

 Demokrati og folketing er en meget fin indføring i det danske demokrati og folketingets arbejde. En anden velskrevet grundbog om demokrati er Folket styrer. Begge har dog mest fokus på danske forhold