Lektørudtalelse

Forfatter: Johanne Elvers Madsen

Kort om bogen

Anden bog i serien om Elliot, der går til fodbold med sin gode ven Leo. I denne bog skal de på træningslejr og sove i telt. Fra 8 år

Beskrivelse

Elliot glæder sig til træningslejr, de skal spille fodbold, og han skal sove i telt med Leo. Elliot drømmer om at score det afgørende mål, men det går ikke helt så godt som han drømmer om. Faktisk spiller Leo vildt godt, mens Elliot slår sin tå, så han ikke kan spille med højre fod. Elliot synes det hele er lidt surt og tænker på om han bare skal ringe hjem og blive hentet. Leo er heldigvis en god ven, og sammen træner de Elliots venstreben; og det er han faktisk god til! Flere steder i bogen fortæller professor Steve om store stadions, giver træningstips mm. Illustreret af Lars Horneman. 1. bog i serien er Elliot starter til fodbold

Vurdering

God serie, hvor fodbold og venskab er lige vigtige for historien. Teksten er let at læse, med korte sætninger og meget dialog. Lars Hornemans illustrationer og tegnestil passer godt til historien. Siderne med professor Steve fungerer godt; de er både underholdende og informative

Andre bøger om samme emne

To andre gode serier om venskab og fodbold er "FC Fodboldvenner", fx Ronaldo og Valde, der også er illustreret af Lars Horneman, og "Serien om Mikke og hans fodboldvenner", fx Maradonas magi