"Charlotte Gainsbourgs fjerde album (...) bærer sit mismod med elegancen fra de bløde linjer i fransk house og lokker livet til sig i flere funky popperler som den Sylvia Plath-citerende 'Sylvia Says'. Ikke alle sangene har nok melodisk fokus i deres ekko af duoen Air og fransk chanson, men Gainsbourg har skabt et flot album i kontrasten mellem melankoliens tone og eurodiscoens puls"

"Best new music" - "Sung mostly in French, Gainsbourg's gripping new album finds her in the tangles of grief. It is at once scorchingly intimate and fantastically oversized"

"Hendes første nye studiealbum siden 2009 (...) skulle angiveligt være Charlotte Gainsbourgs forsøg på at arbejde sig gennem sorgen over tabet af sin halvsøster. Hun har for første gang skrevet omtrent alle teksterne selv (...) og veksler vanen tro mellem engelske og franske gloser ... Broderparten af musikken har Gainsbourg lavet i selskab med den franske producer SebastiAn. Sammen har de skabt et meget filmisk udtryk med store dramatiske strygere, urovækkende horror-syntharpeggioer, funky bas-gange og knastørre 1970er-trommer, der ligesom Charlotte Gainsbourgs luftigt sukkende vokal omgående sender tankerne i retning af hendes far og mors enestående musik på klassikere som »Histoire de Melody Nelson« (1971). Det er altsammen meget godt. Især et nummer som den disco-pumpende »Deadly Valentine« er virkelig høj klasse. Men udtrykket lægger uvægerligt også en distance til det personlige og smertelige udgangspunkt. Det gør ikke ondt. Men det føles cool. Forbandet cool"