"Fleet Foxes beviser, at de kan stå distancen fint uden at være trendy og uden Josh Tillmans tilstedeværelse. »Crack-Up« fremstår som deres mest eksperimenterende og komplekse album til dato, uden at det dog bryder radikalt med bandets genkendelige signaturlyd, der stadig er forankret i den udtalte brug af akustisk instrumentering og flerstemmige vokalharmonier. Men Pecknolds nye kompositioner virker alligevel mere udfordrende og mindre opsatte på at tækkes lytteren. De er mere knudrede og kontrære. Kringlede, mørke og søgende ... Et godt eksempel på dette er albummets åbningssuite »I Am All That I Need/Arroyo Seco/Thumbprint Scar« - en løst sammenhængende treenighed, der lykkes med at væve et væld af små melodistumper og skiftende stemninger dynamisk sammen til et humørsygt hele. Andre gode eksempler er »Cassius«, som er en synth-summende og krautrocket sag, mens kvintetten på »I Should See Memphis« forener nordvestafrikanske gnawa-rytmer med en pastoral og psykedeliskfolkpop.Det er i det hele taget blevet lidt mere uforudsigeligt at lytte til Fleet Foxes, hvilket kun er godt"

"Den store ambition klæder Fleet Foxes. 'Crack-Up' er et mættet og fortættet album, hvor instrumenter og stemmer væves ind i hinanden til et changerende, flyvende lydtæppe. Intimiteten er sikret af en strategi, der favoriserer harmonier fremfor omkvæd og dagbogsagtige undersøgelser fremfor bombastiske udsagn. Hvor Fleet Foxes tidligere kunne lyde lovligt kønne, så er 'Crack-Up' det rette svar på, hvordan man undslipper det kønne uden at kaste sig i favnen på det utroværdigt grimme. 'Crack-Up' er lyden af et band, der åbner sig op, uanset hvor det fører det hen, og hvor sårbart det efterlader det ... At lade ørerne gå ind i åbningsnummeret "I Am All That I Need/Arroyo Seco/Thumbprint Scar" er nøjagtig lige så sammensat, intim og ekspanderende en oplevelse, som titlen antyder"