"Hvor Bisse på Umage kiggede brutalt indad og både lyrisk og lydligt iturev det syngende jeg, som var blevet forladt, er Happy Meal langt mere udadvendt. Jeget er stadig skælvende desperat, men det er en verdensvendt desperation ... Her undersøger jeget nogle af de menneskelige katastrofer og konflikter, som har ramt verden de sidste tyve år. Fra massakrer i Bosnien og Indonesien til krigen i Afghanistan, hvor vi følger de danske udsendte med en slet skjult ironisk distance. Det er således en eksplicit politisk, men også en lyrisk nysgerrig, desperation, der driver pladen fremad ... Happy Meal er den helt rigtige afslutning af Bisses musikalsk og desperat væskende, men også galgenhumoristisk inciterende Blod-trilogi"

"Det er en både speciel og god, dansksproget rockplade anno 2016, som serveres for os her - hvor eneste anke måske er tendensen til, at vokalen (og dermed teksterne) drukner i lydbilledet"