"Bisse synger fra dybt under civilisationen, dernede hvor humanister og andet godtfolk står i kø til flaskeautomaten for at få pant tilbage for deres tømte meninger. Dernede hvor svinehundene står bundet uden for Folketinget og skræmmer ordentligere politikere væk. Men han synger også fra et betydningsfuldt sted, der viser sig efter kønnene og menneskekroppene, som vi kender dem; fra den højteknologiske, men stadig også fysiske mærkelighed, som vi ryster vores atomer i. Om det så er spejlet i reklamer, computerspil, chat eller gode gammeldags mareridt. Det sker i en form for blodige revysange"

"Med sit skæve, lyriske anslag lægger PMS sig i en vis forstand i forlængelse af Radischs halvanden plade med Spillemændene, mens han på den musikalske front denne gang akkompagneres af synthesizere, guitar og trommer. Uden egentlig store melodier og med sit pågående omslagsfoto er PMS ikke just en plade, som inviterer den forudsætningsløse lytter indenfor. Men det er faktisk slet ikke uinteressant at dvæle en stund ved spørgsmål som "Er vi pigedrenge eller drengepiger?," "Hvem er vi imod?" og "må jeg være med?""