Litteratur og mad. Foto: Reza Shayestehpour for Unsplash.
Litteratur og mad. Foto: Reza Shayestehpour for Unsplash.

Maden og skønlitteraturen

01.08.22
I denne artikel får du en appetitvækker på litteratur med mad i.

Uden mad og drikke duer helten ikke. Vi kan ikke leve uden mad, og måske derfor er mad et tilbagevendende tema i litteraturen. Det skal vi se nærmere på i det følgende.

Mad har spillet en central rolle op igennem hele litteraturhistorien. I Homers eposser ’Illiaden’ og ’Odysseen’ bliver mad både spist og brugt til at beskrive grækernes overlegne civilisation og dannelse. Odysseus er for eksempel langt mere dannet end den barbariske kyklop Polyfem, som æder mænd råt og ellers kun drikker mælk og spiser ost fra sine får. Han er i hvert fald ikke vant til at drikke vin. Det er den kulturelt overlegne Odysseus til gengæld, og mens Polyfem tumler rundt i fuldskab, kan Odysseus og hans tilbageværende mænd slippe væk (efter de har spiddet kyklopens ene øje med en glohed lanse). 

Odysseus er krigshelt og konge af øen Ithaka i det græske imperium. Når han ikke lige er i krig eller sejler forvildet rundt i det græske øhav, har han sit på det tørre og rigeligt med mad og drikke. Det har drengen Oliver i Charles Dickens’ roman ’Oliver Twist’ til gengæld ikke. En enkelt skål vælling er det eneste, han og de andre drenge på fattiggården får:

”Hver dreng fik en skefuld af dette festmåltid, og ikke mere – undtagen i store, for nationen, øjeblikke, hvor de fik femoghalvfjerds gram brød oveni. Det var aldrig nødvendigt at vaske skålene. Drengene polerede dem med deres skeer, til de skinnede som nye, og når de havde afviklet den opgave (der aldrig tog lang tid, eftersom skålene ikke var meget større end skeerne), sad de og stirrede intenst på bryggerkedlen, som om de kunne have nedsvælget selve stenene, den var bygget af, alt imens de sugede ihærdigt på deres fingre for at fange de strint af vælling, der eventuelt var blevet spildt på dem.” 

Dickens samfundskritik skinner tydeligt igennem i ovenstående skildring af måltidet på fattiggården, og det er blåt et eksempel på, hvordan måltidet kan bruges til at fortælle om alle de merbetydninger, som maden også altid har af kulturel, social og eksistentiel karakter.

Omvendt kan beskrivelsen af mad også bruges til at få litteraturen til at virke så virkelig og genkendelig som muligt. Den kan beskrive en hverdagssituation, som de fleste af os kender, eller sætte gang i erindringerne om barndommens juleaften, hvor flæskesværen altid var sprød og risalamanden bare smagte bedre, når man selv fik mandlen.

Måltidets magiske nu
At beskrive et måltid er også at beskrive sanserne. Når vi spiser, bruger vi dem alle sammen; vi ser madens farver, dufter til dens aromaer, fornemmer dens tekstur i munden, smager på den og lytter til den lyd der kommer, når vi tygger den. I det ligger også, at måltidet er forbundet med det at være til stede i nuet. Vi sanser her og nu. I Kristian Ditlev Jensens roman ’Livret’ beskriver han det således:

”I nuet er mennesket reduceret til sanserne og til handling. Vi kan ikke smage ting, der har været eller som vil komme. Vi kan ikke gøre ting om, der er sket, eller gøre noget, inden det sker. Vi kan kun dræbe her og nu. Vi kan kun fortære her og nu. Vi kan kun smage her og nu. Middagen er på den måde altid udtryk for et øjeblik, slog det mig. Det er under middagen, at vi rigtig er til stede. Det er derfor middage er så vigtige, når mennesker skal forhandle og handle med hinanden. Vi mødes over en bid brød, når vi skal lugte, høre og se hinanden an. Og når vi skal træffe beslutninger.”

Det er måltidets magiske nu, som han skriver et andet sted i romanen. Kristian Ditlev Jensen kan desuden opleves på Næstved Bibliotek torsdag d. 29. september, hvor han vil fortælle om gastronomi i litteraturen.

Litterære opskrifter
Nu har du måske fået appetit på at læse litteratur med mad i – eller måske at lave mad fra litteraturen. Derfor har vi samlet en håndfuld opskrifter med inspiration fra litteraturen verden. Du finder dem i pdf’en herunder.

Tema om madkultur
I juli, august og september måned har bibliotekerne i Næstved Kommune et særligt fokus på temaet madkultur. 

Emne
Materialer
GennemseGennemse
  • Bog

Odysseen (Ved Chr. Wilster)

(1995)
Sagnet om kong Odysseus, der har påkaldt sig gudernes vrede efter den trojanske krig, så han først efter mangeårige, ...
Læs mere
GennemseGennemse
  • Bog

Oliver Twist (Ved Hans-Jørgen Birkmose)

Af Charles Dickens (2012)
Den forældreløse Oliver Twist får en elendig start på livet på en fattiggård i 1800-tallets England. Det lykkes ham a...
Læs mere
Karen Blixen: Babettes gæstebud (Moderne retskrivning) GennemseGennemse
  • Bog

Babettes gæstebud (Moderne retskrivning)

Af Karen Blixen (2018)
Babette, flygtning fra Frankrig, lever i 14 år som husholderske hos to aldrende provstedøtre i en lille norsk fjordby...
Læs mere
Kristian Ditlev Jensen (f. 1971): Livret : roman GennemseGennemse
  • Bog

Livret : roman

Af Kristian Ditlev Jensen (f. 1971) (2004)
Da Robin, som er madanmelder ved et dagblad, mister sin japanske kone, Midori, som begår selvmord, forsøger han at ge...
Læs mere
GennemseGennemse
  • Ebog

Agerhønen

Af Martin A. Hansen (f. 1909) (2016)
Noveller med udgangspunkt i forfatterens barndomserindringer fra et troende almuehjem
Læs mere
Knut Hamsun: Sult : roman GennemseGennemse
  • Bog

Sult : roman

Af Knut Hamsun (2021)
Jegfortælleren er en ung digter, der lever i fattigdom og sult i Kristiania. Han vandrer rundt i gaderne, og sulten f...
Læs mere
GennemseGennemse
  • Bog

På sporet af den tabte tid. Bind 1, Swanns verden, 1 (Nyoversat udgave)

Af Marcel Proust (2006)
Sædeskildring og psykologisk analyse af adelens og storborgerskabets parisiske verden i perioden 1880-1920. Fortæller...
Læs mere
Ernest Hemingway: Der er ingen ende på Paris : den reviderede udgave (Den reviderede udgave) GennemseGennemse
  • Bog

Der er ingen ende på Paris : den reviderede udgave (Den reviderede udgave)

Af Ernest Hemingway (2013)
Forfatterens (1898-1961) erindringer fra sit ophold i Paris i årene 1921-1926 med omtale af sin begyndende litterære ...
Læs mere