Billede af afleveringsautomat og låner
Aflever gebyrfrit frem til den 15. juni

Skynd dig at aflevere

04.06.20
Hvis du ikke allerede har været på biblioteket for at aflevere de materialer, der har boet hos dig under corona-pandemien, så gør det nu.

Siden genåbningen den 18. maj har vi fået rigtig mange materialer retur. Nu vil vi gerne have de sidste med. Derfor har vi forlænget den periode, hvor du gebyrfrit kan aflevere de lån, der oprindeligt havde afleveringsfrist under corona-lukkeperioden. Den allersidste frist er nu mandag den 15. juni.

Hjemkaldelser

Mandag den 8. juni udsender vi igen hjemkaldelser på mail og sms. Dette har været sat i stå siden nedlukningen den 13. marts. Hvis du har opgivet en mail-adresse til biblioteket, får du en mail, hvor du med det samme kan se, hvilke materialer du skal aflevere. Hvis du får sms, kan du se, hvor mange materialer du skal aflevere, men ikke hvilke. Titlerne kan du se i appen Biblioteket eller ved at logge på hjemmesiden og vælge Min side.

Aviser og nye bøger

Fra mandag den 8. juni kan du igen læse dagens aviser på dit lokale bibliotek, og der er masser af nye bøger på hylderne.

Vi glæder os til at se dig.