Info og FAQ om genåbningen

13.06.21
Få svar på dine spørgsmål om Covid-19 og forholdsregler hos Næstved Bibliotek og Borgerservice. Denne side opdateres løbende.

Klik og få svar på dine spørgsmål om borgerservice:
Genåbning
Mundbind
Coronapas
NemID
Kørekort
Pas

Klik og få svar på dine spørgsmål om biblioteket:
Kan jeg aflevere bøger på biblioteket?
Hvornår åbner biblioteket igen?
Må jeg opholde mig i biblioteksrummet?
Skal jeg kunne fremvise Coronapas/negativ test på biblioteket?
Hvilke faciliteter må jeg bruge på biblioteket?
Hvad med Advokatvagten?
Kan jeg låne bøger på biblioteket?
Kan jeg reservere materialer?
Må jeg opholde mig på biblioteket uden for de betjente åbningstider?

Generelt

Genåbning
Næstved Bibliotek og Borgerservice er åben igen. Der er ikke længere krav om at medbringe Coronapas/negativ test, når du besøger Næstved Bibliotek og Borgerservice.

Mundbind
Der er ikke længere krav om at bære mundbind/visir på bibliotekerne.

Studerende, kontanthjælpsmodtagere og andre økonomisk eller socialt udsatte grupper har mulighed for at få udleveret gratis mundbind på biblioteket.

Coronapas
Der er ikke lægere være krav om at fremvise Coronapas / en negativ test på Næstved Bibliotek og Borgerservice.

Visse borgere kan være lovmæssigt fritagne for at bruge Coronapas. I borgerservice kan du få udleveret dokumentation på fritagelsen ved at booke en tid og møde op fysisk. Få mere info her på hjemmesiden eller ring 5588 5588 og få hjælp.

NemID
Har du akut behov for hjælp til NemID, kan du ringe til 5588 5588 og få hjælp. Til almindelig hjælp til NemID kan du dukke op i Infocentret - det kræver ikke tidsbestilling.

 

FAQ Borgerservice

Har du brug for Borgerservice?

Borgerservice er åben for alle henvendelser, og du kan selv booke en tid her på hjemmesiden.

Kørekort

Udløber dit kørekort mellem 1. september 2020 til 30. juni 2021?

Udløber dit kørekort til bil, motorcykel, hænger til bil, knallert eller traktor?
I ovenstående periode, forlænges dit kørekort automatisk med 10 måneder fra den udløbsdato, der er anført på kørekortet. 

Udløber dit kørekort til bus eller lastbil (samt hænger)?

I ovenstående periode forlænges dit kørekort automatisk med 10 måneder fra den udløbsdato, der er anført på kørekortet. 

Udløber dit kørekort til erhversmæssig personbefordring eller kørelærergodkendelse? 

Kontakt os venligst på telefon 5588 5588.

Udløber dit kørekort til bil, motorcykel, hænger til bil, knallert og traktor? 

I ovenstående periode, forlænges dit kørekort automatisk til og med 1. juli 2021. 

Udløber dit kørekort til erhvervsmæssig personbefordring eller kørelærergodkendelse?

Kontakt os venligst på telefon 5588 5588.

Har du tabt/mistet/fået stjålet dit kørekort?

Så kan vi fremsende dig et digitalt midlertidigt kørekort til din digtitale postkasse, som du kan benytte til kørsel i Danmark. 

Du skal sende os en anmodning fra din digitale postkasse om at få fremsendt et midlertidigt kørekort. 

Ombytning af kørekort

Skal du have ombyttet dit udenlandske kørekort, skal du bestille en tid i Borgerservice.

Generhverv

Ansøgning indleveres gennem din kørelærer. Er du ikke tilknyttet en kørelærer, kontakt os venligst på 5588 5588. 

Pas 

Du kan bestille tid til pas her på hjemmesiden.

 

FAQ Bibliotek

Kan jeg aflevere bøger på biblioteket?
Ja, du kan aflevere materialer på alle bibliotekerne i Næstved Kommune. Ved Næstved Bibliotek er det også muligt at aflevere materialer i indkastet under kulturbroen uden at komme inden for på selve biblioteket.

Hvornår åbner biblioteket igen?
Vi har nu åbent med de almindelige åbningstider.

Må jeg opholde mig i biblioteksrummet?
Ja, du må gerne opholde dig i biblioteksrummet.

Skal jeg kunne fremvise Coronapas/negativ på biblioteket?
Nej, du skal ikke længere kunne fremvise Coronapas/negativ test, når du er på biblioteket.

Hvilke faciliteter må jeg bruge på biblioteket?
Du må bruge alle bibliotekets faciliteter (fx computere, printer, legetøj og gamingområdet).

Hvad med Advokatvagten?
Advokatvagten er igen åben.

Kan jeg låne bøger på biblioteket?
Ja, du kan igen komme ind på biblioteket, gå rundt mellem bogreolerne og finde de materialer, du gerne vil låne, ligesom du kan hente reserverede materialer. Og det er naturligvis fortsat muligt at låne digitale materialer på naesbib.dk, bibliotek.dk eller i Biblioteket-appen.

Kan jeg reservere materialer?
Ja, du kan reservere via vores app, vores hjemmeside eller via bibliotek.dk.

Må jeg opholde mig på biblioteket uden for de betjente åbningstider?
Ja, det må du. Den selvbetjente åbningstid er:

  • Mandag-torsdag: 8-20 
  • Fredag 8- (det tidspunkt, hvor der lukkes for den betjente åbningstid)

Senest opdateret d. 28/06 2021.