Billede af blomster og lys
Valentinsdag er kærlighedens dag

Valentins historie

13.02.17
Traditionen med romantik den 14. februar går tilbage til middelalderen, men helgenen Valentin er endnu ældre.

Af bibliotekskonsulent Majken Jørgensen

Valentins Dag den 14. februar hylder kærlighed, forelskelse og venskab. I Sverige hedder dagen 'Alla Hjärtans Dag'.
Hvem var Valentin egentlig, hvilke traditioner er forbundet med dagen, og hvor finder vi spor af den i litteraturen?

Valentin er skytshelgen for bl.a. kærestefolk

Præcis hvilken Valentin, dagen egentlig er opkaldt efter, er usikkert: der kendes 3-4 helgener med det navn – i denne sammenhæng kan der være tale om enten Valentin af Rom eller Valentin af Termi. Valentin af Rom var en præst, som blev halshugget den 14. februar o. 269 e.Kr., fordi han nægtede at afsværge sig sin kristne tro . Valentin af Termi var biskop o. 197 e.Kr. De blev begge begravet på Via Flaminia, der fører fra Rom til Adriaterhavet. 

Fra frugtbarhedsfest til Valentinsdag

Pave Gelasius udråber omkring år 496 den 14. februar til Valentins dag, muligvis samtidig med at han afskaffer forårs- og frugtbarhedsfesten Lupercalie (13.-15. februar), som bl.a. omfattede en skik, der gik ud på at 'ceremonielmatche' unge og singler via lodtrækning. Mange år senere, i 1969, sletter Pave Paul VI dagen som helligdag med den begrundelse, at man ikke ved noget faktuelt om Sankt Valentin, bortset fra begravelsesstedet. 

Masser af legender om Valentin

En af dem fortæller, at ’Valentin’ trodsede kejser Claudius II’s forbud mod at vie soldater, der ikke måtte gifte sig. Valentin blev derfor arresteret. Og så skulle han have givet sin fangevogters blinde datter synet tilbage og inden sin halshugning have skrevet et brev til hende underskrevet "fra din Valentin" .

Romantisk kærlighed

Vi skal frem til 1382, før romantik forbindes med Valentins Dag: den engelske forfatter Geoffrey Chaucer  skriver et digt i anledning af Richard II’s forlovelse. Det er tidspunktet for middelalderens ridderidealer, og troubadurer hylder i sang og digte ’det høviske’, der kort fortalt handler om dannet og nobel opførsel. Det høviske omfatter også det høviske kærlighedsbegreb med tilbedelse og forførelse og det, vi kender som ‘romantisk kærlighed’. 

Fugle søger mager

Chaucers digt handler om fuglen, der søger sin mage på netop Valentins Dag ; men han har muligvis haft en helt anden dag i tankerne, nemlig den der knytter sig til biskop Valentin af Genova, der har helgendag 2. eller 3. maj – den dag hvor aftalen om Richard II’s giftermål underskrives . Den ene eller den anden Valentin… under alle omstændigheder bidrog Chaucers digt til at skabe ord og udtryk for romantisk kærlighed med sine ordbilleder om fugle, der søger mager, og den buttede engel Amor med bue og pil.  

Roser er røde, violer er blå …

Det ældste kendte Valentine-digt skriver Charles, hertug af Orleans, i 1415 fra sit fængsel i Tower til sin kone: ”Je suis desja d’amour tanné, Ma très doulce Valentinée” (’jeg kender allerede til kærlighed, min meget søde Valentine’). Den engelske konge Henry V i 1420 skriver et Valentins-brev til Catherine af Valois, og breve eller kort bliver i det hele taget hurtigt en væsentlig del af Valentins Dag. 

Strofen ‘Roser er røde, violer er blå; jordbær er søde, og du er ligeså’, som kendes fra poesibøger, skyldes bl.a. Valentin-traditionen: 
”The rose is red, the violet’s blue
The honey’s sweet, and so are you
Thou are my love and I am thine
I drew thee to my Valentine
The lot was cast and then I drew
And Fortune said it shou’d be you.” .
Dette vers findes i en engelsk rim- og remsebog fra 1784, men kan spores helt tilbage til 1590: ”She bath’d with roses red, and violets blew, And all the sweetest flowres, that in the forrest grew”  – en strofe fra det værk, der anses som det perfekte eksempel på et rent romantisk digt.

I Les Miserables synger Fantine:
”Les bleuets sont bleus, les roses sont roses, 
Les bleuets sont bleus, j'aime mes amours”  
(violer er blå, roser er røde, violer er blå, jeg elsker mine elskede)

Breve og kort

Valentin-breve er i familie med de danske gækkebreve og de svenske påske- og tranebreve. De kan bruges til at tjekke følelser hos modtageren, uden at det er alt for forpligtende og alvorligt.
Det ældste bevarede Valentin-brev er fra 1477, hvor en Margery Brews skriver til sin forlovede, at hun har lagt pres på sine forældre for at få øget sin medgift, men at hun håber, at han vil gifte sig med hende uanset hvad. I brevet kalder hun ham sin "right worshipful and well beloved Valentine".

Hamlet

Hamlet sender også kærlige breve til Ofelia; men deres kærlighedshistorie ender ulykkeligt, og når Ofelia nævner Valentins Dag er det med en vis bitterhed:
”I morgen er det Sankt Valentins dag,
i morgenrødens skær,
og jeg er den mø ved dit vindu står,
vil være din hjertenskær.
Så stod han op, tog klæder på
og åbned sin kammerdør;
og ikke som mø hun gik derfra,
som ellers var jomfru før.” .

190 millioner Valentinkort

Ikke mindst i 1600-tallet florerer håndlavede Valentin-breve dekoreret med romantiske tegninger af hjerter, blomster, fugle o.lign., mens såkaldt mekaniske Valentin-kort sammen med en lavere posttakst sætter skub i udvekslingen af Valentin-hilsner, så der bliver grundlag for en masseproduktion:  Fra begyndelsen af 1800-tallet kan man købe kort og særligt papir til formålet - med trykte vers, kniplingskant, forgyldning eller duft og hele herligheden pakket i små æsker. I dag sendes der i et land som USA ca. 190 millioner Valentinkort. Hvert år. Internettet har betydet nye traditioner – i 2010 blev der sendt 15 millioner Valentinhilsner over nettet . Hvis du hellere vil sende et rigtigt brev, så tænk over, hvor du placerer frimærket - dets placering på et Valentin-brev har sin helt egen betydning!  Et frimærke på skrå til højre betyder ’et kys fra mig’. Peger frimærket nedad mod venstre betyder det ’jeg elsker dig’. 

Myter og varsler

I den engelske tradition er der mange forestillinger omkring dagen, fx at en pige bliver gift med den første ungkarl, hun ser på dagen, og man kan tage forskellige varsler. Lægger man laurbærblade på sin hovedpude og spiser et hårdkogt æg med salt om aftenen, vil man drømme om sin elskede.
Besøger man en kirkegård ved midnat på Valentins aften, vil man se sin tilkommende. Kærestevarsler findes også i dansk folketradition, men er knyttet til andre dage.

Gaver!

Valentinsdag er ikke kun en kærestedag, men handler også om kærlighed mellem mennesker generelt, og til dagen hører gaver. Valentins-gaver var oprindeligt småsager, et æble eller lignende. Blandt rige og fornemme folk var det dog ikke usædvanligt med temmelig kostbare gaver som smykker eller handsker og strømpebånd. Børnene fik også smågaver, bl.a. penge eller bagværk (Valentine-buns) mod at aflevere et lille vers. I USA, som er det land, der har inspireret mest til den danske udgave af Valentins Dag, var Valentins-hilsnerne allerede i miden af 1900-tallet udvidet til at omfatte gaver, som typisk var røde roser, slik og chokolade i hjerteformede æsker foret med rød satin. Siden 1980’erne har smykker været et hit.

Få inspiration til en klassisk kærligheds(læse)oplevelse i listen Alle tiders kærlighedsromaner

 

Oprindeligt skrevet af Helsingør Kommunes Biblioteker.

GennemseGennemse
  • Bog

Italiensvej

Af Anna Grue (2015)
I 1958 kommer en ung italiensk kvinde med et spædbarn til København for at skabe sig en tilværelse i sin mors hjemlan...
Læs mere
GennemseGennemse
  • Bog

Signes hjemkomst : roman

Af Lars Johansson (f. 1949) (2014)
Året er 1948 og Signe Gondrup vender hjem fra Tyskland. Med sig har hun sin lille datter Kirsten. Signe arresteres ve...
Læs mere
GennemseGennemse
  • Bog

Fallen : de fire valentinsdage : noveller

Af Lauren Kate (2012)
Fantasy. Middelalderen danner rammen om fire romantiske møder mellem mennesker, der rejser i tiden og engle, der rejs...
Læs mere
GennemseGennemse
  • Bog

Syersken fra Madrid : roman

Af María Dueñas (2014)
Den unge Sira Quiroga arbejder som syerske i Madrid og skal giftes. Skæbnen vil dog noget andet, og via en række forv...
Læs mere
GennemseGennemse
  • Bog

Sådan som vi elsker : roman

Af Per Gammelgaard (2014)
Kollektivroman om menneskene og den landsby de bor i. En roman om liv, længsler og indbyrdes kærlighedsforhold
Læs mere
GennemseGennemse
  • Bog

Vejen til Wildflower Hill

Af Kimberley Freeman (2015)
Da Beattie bliver gravid med en gift mand, flygter hun til Australien, hvor hun må kæmpe hårdt for at få sig en tilvæ...
Læs mere
GennemseGennemse
  • Bog

Alene hjemme : roman

Af Kirsten Hammann (2015)
Sara er i slutningen af trediverne, journalist og kæreste med Philip, der er fraskilt med to små børn. Det eneste der...
Læs mere