Novellekonkurrence Glumsø Bibliotek 2016
Novellekonkurrence Glumsø Bibliotek 2016

Novellekonkurrence på Glumsø Bibliotek

19.01.16
Går du med en forfatter i maven? Glumsø Bibliotek udskriver en novellekonkurrence for beboere i Glumsø og omegn.

Har du altid drømt om at blive udgivet? Så fat pennen og skriv løs. Et panel bestående af bibliotekarer vil læse alle novellerne og kåre den bedste, som vil blive præmieret. De 10 bedste noveller bliver samlet og udgivet i en novellesamling, som bliver præsenteret med flag og champagne på Glumsø Bibliotek, torsdag den 19. maj.

Det praktiske: Novellernes tema er ’Verden forandrer sig’. Hvordan du fortolker dette, er helt op til dig selv. Novellerne skal dog skrives til voksne læsere. Novellen skal være på mellem 3000 og 7000 ord. Novellen skal sendes i word-format.

Novellen skal sendes til nstgl@naestved.dk, senest den 10. april 2016 og mærkes ’Novellekonkurrence’. Mailen skal indeholde dit navn, telefonnummer og mail, så vi kan komme i kontakt med dig.