National madspildsdag 29. september

Ny national madspildsdag markeres første gang 29. september.

Mindre madspild skal højere op på danskernes dagsorden.

Fødevareminister Mogens Jensen har som reaktion på anbefalinger fra Tænketank om forebyggelse af madspild og fødevaretab – One\Third lanceret en ny officiel madspildsdag, der skal danne ramme om aktiviteter til forebyggelse af madspild.

Dagen markeres første gang den 29. september, og den nye danske nationale madspildsdag falder på samme dato som FN's International Day of Awareness of Food Loss and Waste, hvor verdens lande opfordres til at sætte fokus på forebyggelse og reduktion af det enorme madspild og fødevaretab, der i dag sker på global basis. 

Danskerne er klar til aktion mod madspild

Ifølge Selina Juul, der er forfatter og stifter af Stop spild af mad - Danmarks største frivillige organisation mod madspild, viser flere og flere undersøgelser, at danskerne har fokus på madspild. Fx. viser en Epinionsundersøgelse fra 2020, at 88% af de adspurgte gerne ville gøre mere for at bekæmpe madspild. Og en helt ny undersøgelse fra Danmarks Statistik viser, at hver 6. dansker reducerer madspild ved brug af madspildsapps.

Særligt de yngre danskere bruger disse madspildsapps, og unge generelt har et øget fokus på madspild. En interesse der også afspejler sig i denne gruppes interesse for klimaet og klimaudfordringerne.

Dansk Naturfredningsforening anbefaler 7 stærke apps til at undgå madspild her.

Hvad kan du gøre?

Faktalink har en artikel om madspild, hvor du kan læse meget mere om madspild, og hvad du kan gøre. Her kan du bl.a. se en TED TALK med Selina Juul, hvor hun forklarer omfanget og konsekvenserne af madspild og leverer gode råd til, hvordan vi bekæmper madspild ved at undgå de mest almindelige madspildsfælder.

Nedenfor har vi samlet en række gode bøger, hvor du kan hente inspiration. Dels til rent teknisk at minimere dit madspild og dels lækre opskrifter på mad, der egner sig til at reducere mængden af mad, der går tabt.

Fakta:
•    I Danmark spildes ca. 700.000 tons fødevarer årligt, der kunne have været spist. 
•    Spild af fødevarer i danske husholdninger udgør ca. 1/3 af det totale spild af fødevarer i Danmark, svarende til knap 250.000 tons årligt.
•    I Danmark skyldes ca. 3,8 procent af CO2-udledningen madspild.

(Kilde: Miljø- og Fødevareministeriet)

Oprindeligt skrevet af Nina Ovesen, Aalborg Bibliotekerne.

  • Bog

Klimakløgtigt kagekalas

Af Jasmin Gabay (2020)
Kagebog med opskrifter, der er enkle at gå til og har fokus på råvarer i sæson og rester
Bog
  • Bog

Bæredygtig kost : en guide til valg af bæredygtig kost med omtanke for miljø og dyrevelfærd

Om begrebet bæredygtighed i forhold til kost, fx hvordan man kan undgå madspild, skære ned på kødet og forståelse for de enkelte mærknings-ordninger. Med cases om fagfolk, familier og ildsjæle, der har taget et aktivt valg om bæredygtighed til inspiration samt en samling bæredygtige opskrifter
Bog
  • Bog

Undgå madspild og tryl med dine rester : lev billigere, sundere og få overskud til mere

Bog
  • Bog

Stop spild af mad : en kogebog med mere

(2011)
Ideer, metoder og opskrifter til at udnytte al din mad og undgå madspild
Bog
  • Bog

Affald og fantasi

Tanker om affald og genbrug samt alternative løsninger til, hvordan vi kan genbruge. Læs eksempelvis om hvordan containere er blevet til boliger for 164 studerende på Refshaleøen i København, eller hvordan kaffegrums "bliver" til svampe
Bog
  • Bog

Klimaguiden : red verden lidt hver dag

Guide til hvordan man, som almindelig dansker, kan leve mere klimavenligt og yde et bidrag til at redde kloden
Bog
  • Bog

Nej tak til madspild : genveje til et bæredygtigt køkken

Af Kate Turner (2018)
Der gives tricks til at mindske madspil i form af grundopskrifter på f.eks. risotto, madmuffins eller grønsagstærter, der piftes op med rester fra køleskabet. Desuden med guides f.eks. til genoplivning af trætte grønsager eller til at få en stor søndagsmiddag til at strække hele ugen
Bog