Billede af "kvinde-tema"
Billede af "kvinde-tema"

Kvinder overalt...

10.05.16
Næstved Bibliotek har i samarbejde med en masse andre fokus på kvinder i anledning af den internationale konference "Women Deliver".

50 biblioteker går sammen i en stor national kampagne, hvor de sætter fokus på temaet ”Kvinde”. Det sker i forbindelse med den internationale konference ”Women Deliver” og i samarbejde med Danmarks Radio, The Why Foundation, Sex og Samfund, Dansk Industri og flere andre partnere. Kampagnen kører i uge 19-20, hvor du kan opleve debatter, aktiviteter og udstillinger.

Kvinders sundhed, rettigheder og trivsel er på den globale dagsorden
Hvad betyder det i Danmark, et af verdens mest frisindede lande? I Danmark er kvinders ligestilling markant og kvindesynet er i konstant udvikling både set i et historisk perspektiv, men også set i lyset af et mere multikulturelt samfund og en mere globaliseret verden.

"Women Deliver"
Konferencen ”Women Deliver”, som afholdes i København den 16.-19. maj har verdensledere, politikere, organisationer, erhvervsfolk og andre indflydelsesrige aktører fra hele verden på deltagerlisten og sætter fokus på kvinders sundhed, ligestilling, rettigheder, uddannelse og økonomiske position i samfundet.

Bibliotekerne er med til at perspektivere de problemstillinger, som konferencen sætter fokus på i temaer, som er knyttet op på den virkelighed, som kvinder oplever lokalt i Danmark. Med bibliotekernes kampagne ”Kvinde” bringer bibliotekerne temaet helt ud til kvinder og borgere i hele Danmark, de kommer med nye vinkler og lægger op til debat om et super aktuelt og samfundsrelevant tema. 

Kvinde på Næstved Bibliotek
På Næstved Bibliotek anbefaler personalet bøger med kvinder i fokus. Der er sat røde bogmærker ind i udvalgte bøger på reolerne og der er lavet forskellige udstillinger af bøger og andet udlånsmateriale. 

Find også inspiration i emnelisten her til musik, film og litteratur om og med kvinder       

Og i denne emneliste om "Stærke kvinder"