Temasamarbejde DR og bibliotekerne
Temasamarbejde DR og bibliotekerne

Iværksætteri & innovation - er det noget for dig?

20.08.15
Demonstration af 3D-printer, masser af gode råd til iværksættere og udstilling om innovative tiltag m.m.m.
Har du en god ide? Enten til et produkt, du gerne vil udvikle eller til en ydelse, du gerne vil bygge dit eget firma op omkring? Du kan blive meget klogere på alle de muligheder og tilbud, der er her i Næstved Kommune, hvis du går på biblioteket i uge 38. Det sker i uge 38 fra mandag 14. til lørdag 26. september på hovedbiblioteket,  her på hjemmesiden og på DR. 
 
Du kan høre om livet som iværksætter, når Mona Hvid, Anne Birk og Troels Hannecke øser ud af deres erfaringer fra det virkelige liv. Og du kan blive meget klogere på hvordan du griber det an, når du starter en ny virksomhed: Mette Østergaard, Mona Hvid og Kata Svava Hansen fortæller mere om de formelle ting: hvad kræves der, hvor finder du hjælp, gode netværk og vejledning?
Eller hvad gør du hvis du har en genial ide til et produkt, som du gerne vil udvikle? Kasper Kreiberg fra FabLab kommer og viser en 3D-printer i funktion. Du kan også se eksempler på  hvordan bl.a. små og store virksomheder har haft glæde af FabLabs 3D-printer, laser-skærer, CNC-fræser og inspirerende miljø.
 
Temauge 38: Iværksætteri & innovation er resultatet af et nationalt samarbejde mellem DR og 40 biblioteker.
Næstved Bibliotek har grebet anledningen til også at sætte fokus på iværksætteri og innovation her i vores kommune.
 
Mere information om ugen følger!