
Skolestart
Allerede i april var førskole-tasken klar til skolestart. Tiden flyver afsted og nu nærmer afslutningen på sommeferien sig, og en ny skolestart er lige om hjørnet. Her melder spørgsmålene sig hos både børn og voksne: Hvad skal jeg lave i skolen? Får jeg nye venner? Og forælderen tænker: Hvordan støtter jeg mit barn, så det får en god start på et langt skoleliv?
Denne emneliste er en guide med inspiration til bøger, websites og apps, der kan hjælpe både børn og deres voksne med at forberede sig på skolestarten.
Her er billed- og højtlæsningsbøger, tips til fagbøger om skolebarnet og den gode skolestart, bøger med gode ideer til madpakker og trafiksikkerhed, og et par forslag til de børn, der bare ikke kan vente med at lære at læse, skrive og regne.