Verden er væk nu

Af Anonym (ikke efterprøvet)
17.02.21
Radiodrama.dk er udkommet med et gribende radiodrama, der stiller skarpt på de mentale konsekvenser af den igangværende corona-nedlukning.

”Mørket kom langsomt, som en tåge. Pludselig var verden væk. En kvinde kalder på hjælp. Hun er tilbage, men ved ikke hvordan verden er”. 

Sådan lyder den gribende indledning til radiodramaet Verden er væk nu, der er en del af Radiodrama.dks corona-teater. 

Corona-teater 
I corona-teateret undersøges den situation vi alle står i under corona-nedlukningen - og på den baggrund har Radiodrama.dk ladet sig inspirere til en dystopisk fortælling om mennesker, der er tvunget til at leve i isolation. Om en verden i opløsning. Om håb og afmagt.

Verden er væk nu er 2. afsnit i corona-teateret og bygger videre på 1. afsnit Isolation, hvor vi møder kvinden Marie Jensen, som er isoleret sammen med sin datter. Hun sidder derhjemme og er løbet tør for mad, men mest af alt mangler hun at høre en anden stemme… 

Videowalk i Næstved 
Foruden corona-teateret står Radiodrama.dk også bag flere videowalks i Næstved, som man med fordel kan opleve her i vinterferien, nu da byens mange andre kulturelle aktiviteter er lukkede.

Du kan f.eks. gå i fodsporene på Birgitte Prammand, der blev offer for den sidste heksebrænding i Danmark i videowalken Lever du Birgitte

Eller oplev den skærende fortælling om Ane Andersdatter i Den sidste kvinde, der vælger at skille sig af med sit barn, hun har fået uden for ægteskab. 

Du kan opleve de to videowalks ved at åbne videoerne på din telefon (følg linksne) og smække hovedtelfoner på ørene. Vær opmærksom på, at de to videowalks har specifikke fysisk udgangspunkter, hvorfra fortællingerne starter.  

Rigtig god fornøjelse.