Qello Concerts "billet"
Qello Concerts "billet"

Se koncerter og musikdokumentarer

06.11.17
Næstved Bibliotek og Borgerservice giver dig nu adgang til Qello Concerts, hvor du kan streame mere end 1500 musikfilm og optagelser med musikere.

Streamingtjenesten dækker musikere og kunstnere tilbage fra 1920'erne og til nu, og dækker mere end 30 forskellige musikgenrer, og er således verdens største samling. 

Du kan nyde koncertoptagelser i god kvalitet med kunstnere som Queen, Pink Floyd, Lady Gaga, Metallica, Nirvana, Tiësto, Tupac, Slipknot, Paul McCartney, The Rolling Stones, The Doors, The Who, Bruce Springsteen, Bob Dylan, Beyoncé, Jay-Z, Stevie Wonder, Pavarotti, Celine Dion, Eagles, David Bowie, Eric Clapton og mange flere. 

Der ligger også masser af musikdokumentarer om fx Björk, Blondie, Bob Marley og The Clash, Mozart, Haydn, Charles Mingus og fx serien "Classic albums" og om mange forskellige musikgenrer. 

Du kan søge på genrer, tidsperioder eller kunstnere og du kan sammensætte din egen spilleliste (”Setlist”) og blive inspireret under Spotlight og Qello TV, som er en TV-kanal delt op i genrer, som kører døgnet rundt. 

Du kan se Qello Concerts på pc, smartphones og tablets, og desuden på TV med bl.a. Apple TV, Playstation, Roku, Chromecast og Amazon Fire TV.

Der er langt flest engelsksprogede film og det er ikke muligt at vælge undertekster, men der er også film fra ikke-engelsksprogede lande, som fx den finsksprogede The Punk Syndrome, som heldigvis har engelske undertekster. 

OBS: Du skal oprette en profil første gang du logger på Qello. Når du logger ind med profilen, har du 30 dages fri adgang, hvorefter du igen skal logge ind via bibliotekets hjemmeside.

Prøv Qello Concerts