Udsnit fra Comic Plus
Udsnit fra Comic Plus

Online tegneserier for alle

20.06.17
Vi har indgået aftale med Comics Plus om adgang til tusinder af digitale grafiske romaner og tegneserier på engelsk til mange platforme.

Databasen indholder over 19.000 tegneserier fra mere end 90 globale forlag i populære kategorier som action, Sci-Fi, manga, steam punk, superhelte og film/tv-favoritter. Som noget helt nyt, er det populære tegneserieforlag, Dark Horse, også inkluderet i Comics Plus, som bl.a. har tegneserierne Hellboy, Buffy og Aliens. Af andre populære titler på Comics Plus kan nævnes: Lego Ninjago, Star Trek, My Little Pony og Garfield.

I Comics Plus findes der tegneserier, der egner sig til næsten alle målgrupper. Både børn fra helt ned til 5-års alderen, hvor det måske kan hjælpe til indlæring af engelsk, og til unge og voksne. Indholdet er meget blandet og kan ramme både drenge og piger, og det er derfor et oplagt bibliotekstilbud, der måske kan få nye brugere lokket til og fremme læselysten hos børn. 

Der kan søges efter genre, forlag og tegneserier på både computer, tablet og telefon. Alle tegneserierne kan læses, når du har lyst og helt uden ventetider, med 7 dages udlån og ubegrænset mulighed for genlån. 

App’en findes på nuværende tidspunkt kun til iOS-enheder, så den kan ikke hentes fra Google Play. 

Prøv Comics Plus

VEJLEDNINGER

Comics Plus på PC:

  • Start med at gå til Comics Plus
  • Login med cpr.nummer og pinkode til dit bibliotek
  • Opret en profil ved at trykke på 'Create New Account'
  • Tryk 'Get Started'
  • Udvælg en tegneserie og tryk på 'Check Out'
  • Den kan nu læses ved tryk på 'Read Now'
  • Du finder dine aktuelle lån i 'My Comics'

Comics Plus på iPad:

  • Start med at gå til Comics Plus
  • Login med cpr.nummer og pinkode til dit bibliotek
  • Opret en profil ved at trykke på 'Create New Account'
  • Hent appen Comics Plus Library Edition i App Store
  • Gå ind på 'Settings', tryk Login, vælg Danskernes Digitale Bibliotek og log på
  • Udvælg en tegneserie ved 'Featured' og tryk 'Check Out', og den går i gang med at downloade
  • Find og læs tegneserierne ved 'My Comics'